Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Smart køkkenrulleholder fra Vipp

Danske Vipp byder velkommen til et nyt, smart og intuitivt produkt til deres voksende produktfamilie.

Vipp er mest kendt for deres pedalspand, der første gang så lyset i 1939. Siden da, har den danske designvirksomhed udvidet med en bred vifte af produkter, som blandt andet indbefatter sæbedispensere, håndklæder, opvaskebørster og krus. Alle Vipp's produkter produceres ud fra princippet om, at materiale og forarbejdning definerer formen.

Nu skal et nyt produkt se dagens lys. Vipp lancerer en køkkenrulleholder, der har været længe undervejs. Faktisk blev der produceret 18 prototyper før denne. Det primære mål er, at køkkenrulleholderen skal være funktionel og intuitiv. Den skal desuden forhindre, at køkkenrullen utilsigtet ruller alt for langt ud. Og derudover skal den kunne anvendes til alle slags køkkenruller på markedet.

Ligesom Vipp's øvrige produkter, har køkkenrulleholderen et karakteristisk formsprog. Den har et æstetisk og industrielt udtryk, og der hersker ingen tvivl om, at kvaliteten er i top.

Vipp's køkkenrulleholder er fremstillet i trykstøbt aluminium og med en arm i rustfrit stål. Skaftet med integreret håndtag og fod er pulvermalet i den unikke, sorte farve, der er særlig karakteristisk for Vipp. Køkkenrulleholderen måler 30 x 12 cm, og kan købes i butikkerne fra november 2014. Vejl. pris 699 kr.

Relaterede Artikler