Både i boligindretningen og modeverdenen ser vi primært farver, som trækker os tættere på naturen og hinanden. Vi vægter nære relationer og har tanke på bæredygtighed og miljøet. I nye køkkener hersker temaet ”natur” ligeledes, og der er fokus på elementer af træ, marmor, stål, sten og farver, der kan afspejle naturen udenfor. Mieles grafitgrå køkkenprodukter matcher denne strømning perfekt og understreger et køkken, der skal udtrykke harmoni, diskretion, velvære og sanselighed.
Grafitgrå elegance og ekstraordinære madoplevelser
De grafitgrå produkter i VitroLine-design stammer fra Mieles nye Generation 7000, der byder på alt lige fra ovne og kogeplader til dampovne, kaffemaskiner og opvaskemaskiner. Æstetikken er i højsædet, og den nye generation af køkkenprodukter giver dig mulighed for at skabe et roligt og afbalanceret køkkendesign, der holder. Desuden er de nye produkter spækket med features, der hjælper dig til at skabe ekstraordinære madoplevelser – helt enkelt, og samtidig følger der flere nye, bemærkelsesværdige innovationer med, der kan medvirke til at gøre din hverdag nemmere, herunder et kamera i ovnen (FoodView) og et system, der forhindrer overbagning og –stegning (TasteControl).
Hold øje med maden fra telefonen med FoodView
En anden feature, der er svær at komme udenom, er innovationen FoodView. Miele er gået linen ud og har placeret et kamera i toppen af ovnrummet, der kan sende billeder af din ret direkte til din smartphone. Appen giver dig samtidig mulighed for at slukke for ovnen eller eventuelt sænke temperaturen, så retten holdes varm. Det betyder, at du fremover kan stå nede i dit supermarked og købe det sidste ind samtidig med, at du lige tjekker, hvordan det står til med lasagnen derhjemme i ovnen. Den nye feature bliver naturligvis også enhver foodie og instagrammers drøm, da det nu er muligt at få billeder af din ret, mens den er under tilberedning i ovnen.
Gør madlavningen intuitiv
Er du også typen, der ofte har gang i flere gryder og pander på én og samme tid? Så kan det måske virke som en begrænsning med fire faste kogezoner. Med Mieles full surface-induktionskogeplader bliver du fri for restriktive felter, da du helt ubesværet kan flytte gryder og pander rundt efter behov, hvorefter kogezonens indstilling automatisk rykker med. Samtidig er kogepladen udført i et strømlinet design, hvilket er blevet anerkendt med en iF Gold Award 2020. Her roste juryen for verdens ældste og uafhængige designinstitution, iF International Forum Design GmbH i Hannover, den dynamiske og intuitive madlavningsoplevelse såvel som den uforfalskede, men alligevel legende æstetik.