
Rummelige køkkener
Træ, beton, sort, hvid... Mulighederne er mange, når du indretter. Vi har fundet fem rummelige køkkener til inspiration.
Af — 12. oktober 2014Køkkenet er åbent og ligger mellem loungen og stuen. Familien ville
egentlig have et køkken i valnød, men blev alligevel overbevist om, at
det skulle være sort for at harmonisere udtrykket i forhold til de
omkringliggende rum.
Dette køkken har hjemme hos Timothy Jacob Jensen. Køkkenets grundelementer er fra uno form. Bladguld og guldmaling bliver brugt flere steder i huset og her som en del af vægudsmykningen. Det fanger lyset og giver gylden varme til rummene.
Køkkenet har hjemme i en unik bolig, som er en nyfortolket version af en bondegård. Køkkenet er fra Multiform, og har en stor arbejdsstation med vask, komfuret med et godt emfang gemmer sig i bagvæggen.
Køkkenet hører hjemme hos kunstneren Sussi Trampedach og hendes mand Gorm Bülow. Det rustikke køkken var et af parrets største ønsker. Køkkenet er rummeligt og fyldt med personlighed.
Unikt køkken i et unikt hjem. Køkkenet i røget eg er lavet specielt, så det passer til huset. Kravet var, at det skulle fylde i rummet, men samtidig indgå i et samspil med de øvrige møbler - og så skulle køkkenet naturligvis også være funktionelt og praktisk.
Her kan du læse hele reportagen Missionshusets genopstandelse af Danske BoligArkitekter.