Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Praktisk køkkenkram

Ny pisker, engelske Sophie Dahl, Chokolade(kage) ...

Ny pisker

© bobedre.dk

Ny pisker Piskeriset er genopstået i ny form, nyt materiale og nye farver. Beater er, helt enkelt, et bundt kraftige nylonstrenge, samlet af en ring, der også fungerer som åbne– og lukkeme-kanisme og ophæng. Kan foldes sammen, så det ikke fylder i køkkenskuffen. Designet af Ding3000, fås i otte farver, 100 kr., Normann Copenhagen.

Godmorgen!

© bobedre.dk

Godmorgen! Godt nyt til os, der elsker at hænge længe over morgenmaden. For der bliver ved med at komme nyheder, der gør det lettere at brygge kaffen, lave teen og riste brødet helt perfekt. I lækkert design, ikke mindst! Den brune retroserie (tv.), Terra, fra WMF har trådløs elkeddel, kaffemaskine med timerfunktion og aromabevaring og en lækker brødrister med syv justérbare risteindstillinger og nem rengøring. Fra 599-749 kr. pr. del, Retro Electric.

Engelske Sophie Dahl

© bobedre.dk

Engelske Sophie Dahl formår at ramme en delikat, hyggelig og ærke-engelsk stemning i sin nye kogebog, Sophie Dahls køkken året rundt. Med gode historier om hvilke retter, der passer til forskellige sindelag, stemninger og situationer, giver hun opskrifter og guider til årstidens råvarer. Fyldt med skønne billeder og forfatterens illustrationer. 280 s., 249 kr., Gads Forlag.

Chokolade(kage)

© bobedre.dk

Chokolade(kage) Er du chokolade-entusiast, så skal du have fat i The Gateau, en imponerende sag på 650 g af den bedste spanske chokolade. De 6 skiver indeholder bl.a. Grand Marnier, Irish coffee og cookies. 489 kr., Chokolade Agenda.

Frisk vand på nye flasker

© bobedre.dk

Frisk vand på nye flasker Den nye vandflaske, designet af Tools, er med sin praktiske strop nem at få fat på i tasken – og så er vi begejstrede for det enkle design. Udført i robust plast, der er fri for bisphenol A og ftalater, så der ikke bliver afgivet sundhedsskadelige stoffer til vandet. Rummer 0,5 l, 149 kr., Eva Solo.

Bordfolk til æggene

© bobedre.dk

Bordfolk til æggene Du kan måske huske dem fra din barndoms morgenbord, æggebægrene Bordfolk i træ, malet til små, farverige figurer. Bordfolkene hittede i 1970’erne, og nu er produktionen blevet genoptaget. Vi kan godt li’ sømanden her, men der er hele 12 forskellige at vælge imellem. Udført i bøgetræ, h 7 cm, 100 kr. pr. stk., Lucie Kaas.

Relaterede Artikler