Opskrift på sommerfrisk iste

Iste er rigtig god til at læske i sommervarmen, og du kan bl.a. bruge den sorte te Darjeeling.

Der findes næppe noget mere skønt og læskende i sommervarmen end et glas frisk hjemmelavet iste. Men hvilken te skal man vælge? Mange sværger til grøn te sødet med sukker og et skvæt citron - især fordi sort te har en tendens til at blive lidt for besk i smagen. Men faktisk kan man med fordel anvende te-sorten Darjeeling, forklarer Stine Hincheldey Alwén, ejer af Perchs Thehandel.

  • Darjeeling-te kaldes ikke uden grund teens champagne. Den dyrkes kun i 85 haver i Darjeeling i Indien og fås derfor kun i begrænsede mængder. Man bør bestemt ikke snyde sig selv for denne te-oplevelse, som har en smag, der er let, fyldig og sød, siger hun, og understreger samtidig, at udover smagen har Darjeeling den positive egenskab, at den er fuld af sunde antioxidanter.

Sådan blev isteen opfundet For at få en rigtig velsmagende iste, er det vigtigt, at man chok-afkøler teen, ved at hælde den over isterninger, så snart den er færdigbrygget. Og det er faktisk sådan isteen blev opfundet: Ved verdensudstillingen 1904 i St. Louis, USA, havde arrangørerne forberedt litervis af te til gæsterne. Men i den intense sommervarme havde ingen lyst til den varme drik, og derfor fandt man på at hælde teen over isterninger - og vupti var Iced Tea - eller iste - opfundet. Siden har den populære læskedrik spredt sig til resten af verden.

Hvis du selv har en favoritopskrift på te, er du naturligvis velkommen til at fortsætte med den. Men du kan også prøve denne spændende opskrift fra Perchs Thehandel:

Opskrift på Darjeeling First Flush sommerdrik 10 tsk. Darjeeling first flush
1 l vand
1⁄2- 1 dl koncentreret økologisk hyldeblomstsaft
Evt. rørsukker, hvis drikken skal være sødere. I så fald tilsættes rørsukkeret mens teen trækker.

  • Vandet bringes i kog og hældes over tebladene. Lad teen trække i 7 minutter.
  • Hyldeblomstsaften tilsættes, og der røres rundt.
  • Teen chok-nedkøles direkte over masser af isterninger, og er derefter klar til servering.

Du kan købe Darjeelingte - og de smukke tedåser - hos Perchs Thehandel, 96 kr. pr. 100g. Dåsen koster 40 kr.: www.perchs.dk.

Hvad er din bedste opskrift på iste? Har du selv en favorit-iste, som du gerne vil dele med os, så skriv den i kommentarfeltet herunder.

Relaterede Artikler