Mønstrede favoritter til køkkenet

Mønstre og farver skaber stemning og glæde. Kombiner dine mønstrede favoritter med et klassisk stel, for at få et energisk og personligt look.

Blå Elements

Blå Elements er designet af Louise Campbell. Denne skål er en del af Royal Copenhagens efterårskollektion 2014. Kan også bruges som pasta- eller serveringstallerken. 699 kr., Royal Copenhagen.

Grey Leaves

Gry Fager står bag designet af denne smukke porcelænsserie med mønstre af korssting. Udtrykket er enkelt, minimalistisk og nordisk.

I serien fås bl.a. skåle, fade, tallerkner, krukker og krus. Fra 99,95 kr., Menu.

Tea With Georg

Europæisk eftermiddagste møder japansk teceremoni! Vi er vilde med kombinationen mellem de to verdener. "Tea With Georg" er moderne og traditionel på samme tid, og vil tilføje lidt ekstra æstetik til dit køkken. Serien er designet af Scholten & Baijings.

Sælges i et sæt á 2. 499 kr., Georg Jensen.

Rosalinde

Bjørn Wiinblads design er tilbage på designscenen. Med dette kreative og humoristiske krus kan du nemt få fine farver og flotte mønstre ind i dit køkken.

Bjørn Wiinblads kollektion fås i flere forskellige motiver, farver og størrelser. Fra 129,95 kr., Rosendahl.

Fika

Elegant frokost- eller desserttallerken med detaljeret, blåt mønster. Kan også fås i krus. 200 kr., SKANDINAVISK.

Origo Beige

Dette smukke og farverige stel kan med sikkerhed skabe glæde og liv til ethvert køkken. Stellet er designet af Alfredo Häberli i 1999, men har stadig et moderne udtryk.

"Origo"-serien fås i flere forskellige farver, og indfatter bl.a. æggebægre, tallerkener, krus og skåle. Fra 79,95 kr., IIttala.

Nordlys

Elegant tallerken i genbrugsglas designet af Peter Svarrer. Tallerknen har et nærmest futuristisk udtryk, og vil se smuk på et opdækket bord.

Fås i blå, som vist på billedet, grøn og hvid. I serien findes iøvrigt glas og skåle. Fra 149,95 kr., Holmegaard.

Arne Jacobsen

Dine børn skal ikke snydes for skønne mønstre! Her er Arne Jacobsens typografi på et fint og enkelt stel i melamin. Det produceres også i porcelæn, hvis du vil forkæle sig selv.

I melaminserien findes både tallerkner, skåle, bestik og kopper. Fra 79,95 kr., Designletters.