Lyse toner til køkkenet

Most med mening, perfekt skum og et godt greb om teen ...

Alfredo Teapot

© bobedre.dk

Alfredo Teapot Limited Edition hedder denne tekande fra Georg Jensen, som er designet af Alfredo Häberli. Med sit anderledes design skaber den nyt liv på tebordet. Tepotten lanceres i et begrænset oplag på 250 eksemplarer. Kan købes i udvalgte Georg Jensen-butikker, 1999 kr., Georg Jensen.

New Life

© bobedre.dk

Køkkenet er under forandring i disse år. Vi bruger igen mere tid i vores køkken, og det betyder også, at vi i stigende grad tager vores elektronik med os, når vi skal lave mad.

Smartphone og tablet har afløst kogebøgerne i mange hjem, og det er en udvikling, vi kun har set begyndelsen på. Mange vil imidlertid genkende, at man har problemer med at placere sin tablet, så den kan ses uden at blive fedtet. Eller at telefonen løber tør for strøm midt i madlavningen.

Det har JKE Design taget konsekvensen af i køkkenet New Life. Det er et køkken fuld af smarte detaljer, der gør det moderne liv lidt lettere.

Fx er der en fast plads til en tablet, hvor den er tilgænglig og samtidig lades op, og der er indbygget højttaler i soklen, som du via Bluetooth kan forbinde til din telefon eller tablet og på den måde høre radio, Spotify eller noget helt tredje.

Køkkenet har desuden et pop-up el-udtag i bordpladen til køkkenmaskiner og en strømskinne i skuffen med både USB- og almindelige strømstik, så telefonen let kan lades op. Læg dertil skuffer, der åbnes med et fingertryk, og en ny reol, der passer flot til resten af køkkenet. Som vist på billedet, inkl. stenplade, hårde hvidevarer og blandingsbatteri, 149.500 kr., JKE Design.

Bornholmsk most

© bobedre.dk

Bornholms Mosteri skaber arbejdspladser til udsatte mennesker, som derved får en indgang til arbejdsmarkedet. Mosten er naturligvis økologisk, og frugten håndsorteret. Fra 12 kr., Bornholms Mosteri.

Mini-Cocotte

© bobedre.dk

Staubs Mini-Cocotter måler 10 cm i diameter og er dermed perfekte, når du vil servere en lille pie, en gratin eller noget helt tredje. De er dekorative og skaber en sjov oplevelse, når de sættes på bordet. De har desuden den fordel, at de holder retten varm. Staub Mini-Cocotter fås også i rød, grøn, bordeaux og blå, 499,95 kr. pr. stk., Staub.

VA 6000

© bobedre.dk

Kan man få en espresso-maskine, som måler koppens størrelse og indstiller dyserne, så kaffe og mælkeskum bliver perfekt, når du laver en cappuccino? Ja, og den espressomaskine er fra Miele, hedder VA 6000, og er en del af Mieles nye 6000-serie. 25.495 kr., Miele.

TWK8613

© bobedre.dk

En vandkoger er ikke bare en vandkoger - det er Bosch TWK8613 et bevis på. Her kan man indstille temperaturen, så vandet passer præcis, uanset om det er til grøn te, sort te eller oolong. Kanden har også en funktion, så den holder vandet varmt i op til 30 min. 799 kr., Bosch.

Apple cinnamon fruit tea

© bobedre.dk

Løv Organic har haft stor succes med deres økologiske frugt-te, som nu kan fås i tre nye varianter: apple cinnamon, citrus og exotic. Teerne er velegnede til iste, især fordi man ikke behøver at tilsætte sukker, da der i forvejen er meget frugt i teen. 100 g, 109 kr., Chokolade Compagniet.

© bobedre.dk

null

Relaterede Artikler