Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Lille køkken med stor effekt

Hvor langt kan man komme med nye skabslåger og et par spande maling? Ret langt, som man kan se i det lille køkken, der med sin nye, saft iggrønne farve har givet denne BO BEDRE-læser fornyet lyst til at kokkerere.

© Kim Ahm

Da BO BEDRE-læseren flyttede ind i sin lille Vesterbro-lejlighed, gav hun det lidt kedelige Ikea-køkken en hurtig makeover ved at bejdse bordpladerne og installere ny vask og armatur. Men det virkede ikke helt efter hensigten, og blandingen af de mange træsorter på gulv, bord og skabe gav ikke de rene linjer, hun egentlig ønskede sig.

Derfor kom BO BEDREs indretningsekspert på banen og besluttede at udskifte de gamle låger med en ny Ikea-front i blank, hvid højglans, som bedre reflekterer lyset i det lille rum. En sokkel beklædt med børstet stål afslutter skabene mod gulvet og klæder hvidevarerne i børstet stål. For at samle køkkenet og lade skabene træde frem, har rummet også fået nye farver. En kølig, dæmpet grøn til væggene og en limegrøn over bordpladen, malet med en solid og vaskbar maling, som tåler stænk. Den lille hylde til venstre for vinduet er blevet udvidet til et solidt, dobbelt hyldeophæng i børstet stål. Gulvet er blevet malet hvidt og tilføjet et mørkt tæppe af bejdset teaktræ, som spiller flot sammen med de mørke loftsbjælker og bordpladen.

© Kim Ahm

1 time - Stærke hylder i to dæk Den oprindelige lille hylde ved vinduet var for lille og er nu afløst af et markant hyldeophæng med en solid bæring i børstet stål, der løber i to etager hele vejen fra vinduet til døren ud til bagtrappen. Den nederste hylde flugter med underkanten af skabene, ligesom den nye knagerække flugter med bordpladen.

© Kim Ahm

1 dag - Friske farver Et køkken i stærke friske farver og et enkelt finish.

© Kim Ahm

1 weekend - Fornyet og frisk køkken Forvirringen mellem de mørke og lyse træsorter på gulv, skabslåger og bordplade er væk med nye, hvide højglansfronter på skabene. De gamle fliser er blevet erstattet af to grønne vægnuancer, der giver modspil til de røde farvestænk i stole.

© Kim Ahm

Før: En mørkbejdset bordplade var ikke helt nok til at forny det lille køkken, så læseren bad BO BEDRE om hjælp til at skabe stil og sammenhæng.

Håndplukket til dig