Let, enkelt og elegant stel

Ditte Fischer udvider sit keramik-univers og lancerer nu et spisestel.

Den danske keramiker, Ditte Fischer, er kendt for det indfarvede ler, sin organiske og enkelte formgivning, samt de matte overflader. Ditte Fischer er synonym med keramik i klassisk design. Alle arbejdsprocesser bliver udført med omhu og præcision, og hvert artefakt er forarbejdet i hånden efter gamle håndværksmetoder.

Ditte Fischer udvider nu sit keramik-univers med et nyt spisestel; et stel bestående af en middags- og frokosttallerken samt tre skåle, som gør det muligt at dække et helt bord i keramik af Ditte Fischer.

Enhver unødvendig detalje er fjernet, så alt fokus er på maden. Dog har Ditte Fischer ladet bunden hvælve, så den kaster en lille skygge på tallerknernes og skålenes spejlflade. En lille finesse, der giver stellet en ekstra lethed og elegance. Stellet har en enkel silhuet med et særligt nordisk udtryk.

Stellet støbes i fire farver; klassisk sort, rolig isblå, fin mintgrøn, og ren hvid.

Vejledende priser:
Frokosttallerken (Ø20): 350 kr. Middagstallerken (Ø26): 550 kr.
Lille skål: 125 kr.
Mellem skål: 200 kr. Stor skål: 275 kr.