Køligt køkkenkram

Tør opvask uden el, morgen-æg med stil samt nye kogebøger.

Haphazard Harmony

© bobedre.dk

Porcelæn fra skitseblokken Porcelænserien Haphazard Harmony blev skabt af den hollandske designer Maarten Baas i 2009. Men det har været umuligt at få fat i indtil nu, hvor hollandske DHPH sætter det til salg. Sættet består af 20 dele, som alle er tegnet op på en skitseblok, overført til skummodeller og endelig lavet til forme. Den intuitive proces giver et skævt og organisk udtryk i modsætning til meget andet porcelæn, der er designet på computer og er knivskarpt i linjerne. Fra 100 kr./del, DHPH.

SN66U094EU

© bobedre.dk

Tør opvask uden el Siemens har forfinet Zeolite-teknikken i deres opvaskemaskiner, så den nu fungerer endnu bedre. Zeolite, spørger du måske? Det er et kemisk stof, som ved kontakt med vand udvikler stor varme, således at opvasken bliver tørret uden brug af strøm. Smart, bæredygtigt og besparende. Teknikken bruges både af Siemens og Bosch. Fx i denne SN66U094EU til 13.495 kr., Siemens.

Dulcey

© bobedre.dk

Ny chokolade-type ser dagens lys Den franske chokoladeproducent Valrhona har præsenteret en såkaldt blond chokolade, der kaldes Dulcey. Smagen er en kombination af hvid chokolade og mælkechokolade med nuancer af smørkiks og et strejf af salt. Hvis du har lyst til at prøve noget nyt, koster en plade 48 kr. for 85 g. Chokolade Kompagniet oplyser nærmeste forhandler.

Pantone-æg

© bobedre.dk

Morgen-æg med mere stil Pantone er kendt for spændende og stilrent design. Og med disse nye æggebægre designet af Holscher Design, bliver morgenmaden lidt mere stilren og farvespækket. Æggebægrene er designet til at passe perfekt sammen, så de optager så lidt plads som muligt. Æggebægrene fås i ni forskellige farver og koster 49,95 kr. pr. stk., Room Copenhagen

Silestone

© bobedre.dk

Bord og vask går ud i ét Er du træt af kanter mellem køkkenbord og vask - eller af at vasken er i en anden farve end bordet? Så er Silestone løsningen. Silestone består af 92 procent knust kvarts, der gør materialet hårdført mod ridser og syre, samtidig med at det kan formes præcis, som man vil. Kontakt Consentino Group for nærmeste forhandler.

La Cocotte fra Staub

© bobedre.dk

Stærk farve i gryden Sæt lidt farve på grydehylden med denne sennepsgule La Cocotte fra Staub, der ikke blot pynter i køkkenet, men også kan sættes direkte på bordet. Gryden er af emaljeret støbejern og passer til alle komfurer. Den findes i tre størrelser: 0,25/3,2/3,8 l, 499,95/1299/1349 kr., Staub.

Wretman-kurve

© bobedre.dk

En kurvfuld skeer Designeren Jonas Torstensson var en tur forbi Genses fabrik i Sverige, hvor han blev inspireret af resterne fra produktionen af sølvpletbestik. Det er blevet til disse spændende Wretman-kurve, der både er bæredygtige og originale. Kurvene findes i to størrelser. H 16 x diam. 21 cm /h 24 x diam. 21 cm, 1399/1499 kr., Gense.

’Mit køkken på landet’

© bobedre.dk

Nye køkkenbøger I ’Mit køkken på landet’ skriver madskribent Nanna Simonsen om glæden ved at bo i et land, hvor maden gror lige udenfor, 349,95 kr., Gyldendal. Camilla Plum, kendt fra tv og meget andet, har udgivet to ’Ælle Bælle’ bøger, der har fået undertitlerne ’Hverdagsmad’ og ’ Børnefester’. Bøgerne henvender sig til børn, der vil lave mad med deres forældre, 99,95 kr./stk., Gyldendal. BO BEDREs egen madfotograf Anders Schønnemann, der for længst har etableret sig som en af de bedste i verden, har fotograferet ’Chef’ Ramsays mad-kursus ’Ultimate Cookery Course’, ca. 230 kr., Amazon.

Relaterede Artikler