Køkken i husets hjerte

I to år kredsede forfatter Signe Wenneberg omkring planerne for sit nye køkken. Resultatet er blevet et stemningsfuldt alrum med plads til både børn og gæster.

© Andreas Mikkel Hansen

Man skal aldrig bygge sit køkken om, før man har levet i og med det gamle i mindst et år. Sådan lyder rådet fra forfatter og journalist Signe Wenneberg - for på den måde kan du finde ud af, hvad der faktisk fungerer og, vigtigst af alt, hvad der ikke gør. Hun udholdt sit lille kosteskabskøkken i hele to år, før hun fandt inspirationen og modet til at skabe sit nye køkkenalrum, hvor gamle paneler giver historie og modspil til moderne højglans-elementer fra HTH.

  • Der er meget godt at sige om at lave mad på lidt plads - bl.a. at der ikke er unødige skridt at tage. Det tog mig lang tid at tænke køkkenet ind i de rigtige rammer. Jeg overvejede en tilbygning med ovenlys og drivhusstemning eller at placere køkkenet i stuen med brændeovnen - eller i soveværelset! Men til sidst endte det i husets bedste rum - den gamle spisestue med høje paneler, fortæller Signe Wenneberg.

© Andreas Mikkel Hansen

Signe Wenneberg i sit nye køkken, der endte med at få husets allerbedste rum. Nu er der er blevet plads til at bage med børnene og underholde gæster

© Andreas Mikkel Hansen

Den farverige lysekrone er fransk og fra 1920'erne. Chokoladeformene er fra Wiingaard Boheme Interiør. Maleriet er et loppefund

© Andreas Mikkel Hansen

Armaturet fra Toni har laboratoriegreb i samme design som Quooker'en, der giver kogende vand fra hanen.

© Andreas Mikkel Hansen

Hjørnet bliver udnyttet til induktionskogepladen fra Atag, der også har et enkelt blus til gas. De åbne metalhylder er skåret på mål og har plads nok til alle køkkenets gryder og fade.

© Andreas Mikkel Hansen

Alle hvidevarerne er bygget ind i væggen, så pladsen bliver udnyttet bedst muligt. Ovn og dampovn til fisk og brød er fra Atag, og køleskabet er et Miele Biofresh, der også fungerer som svaleskab til grønsagerne. Lampen er fra Bestlite.

© Andreas Mikkel Hansen

Køkken i husets hjerte I to år kredsede forfatter Signe Wenneberg omkring planerne for sit nye køkken - for man kan da ikke rive 110 år gamle træpaneler ned i Ordrup-villaens bedste værelse bare for det? Jo, det kan man godt - især når resultatet er blevet et stemningsfuldt alrum med plads til både børn og gæster.

Relaterede Artikler