
Stringens
De nyeste senge er multifunktionelle og stærke i udtrykket.
AfMette Nexmand
Porros helt nye Taiko-seng, der refererer til japanske traditioner. Priser oplyses hos Sibast Interior eller House Cph.
Bring vækkeuret tilbage! Arne Jacobsens ikoniske City Hall-vækkeur fra 1939 kan til enhver tid udkonkurrere din smartphone. 695 kr., Rosendahl.
Hans Sandgren Jakobsen står bag dette nye design. I den stilrene ramme er alle tidens vigtige funktioner integreret på elegant vis, fx er der justerbare komfortzoner, der kan tilpasses den enkeltes behov. Fra 49.999 kr., European House of Beds.
Satinvævet, egyptisk bomuld, her gråt. Pudebetræk fra 345 kr., dynebetræk fra 1525 kr., Geismars.
De første tegninger til sidebordet blev lavet allerede i 1943 af Mogens Lassen. I dag bærer det navnet Frame. 3571 kr., By Lassen.
Rodolfo Dordonis Bedford er italienske Minottis helt nye bud på en maskulin seng med polstret gavl. Endnu ikke prissat, få oplysninger hos Sibast Interior.
Zanotta-modellen her er et af de mest cool og rene bud på fremtidens seng.
Agio Bed, fra 28.500 kr., Hultmann Interior.
Grafisk belysning i sort bambus. Den flotte pendel giver et indirekte lys, som er oplagt til et soveværelsesmiljø. Fra 2790 kr., Tom Rossau.
Denne kræsne, Stockholm-hvide Hästens-seng fås kun i en tidsbegrænset periode her i efteråret. “Stockholmsvit” blev et begreb i 50’erne sammen med de funktionalistiske møbelkollektioner. Hästens Stockholm White, fra 57.990 kr., Hästens.
En markant, tapetseret væg i stedet for sengegavl giver blikfang. Især, hvis man - som her - vælger et dramatisk design. Det imiterede slangeskindstapet fås hos Green Square.