Råt for usødet

Victoria Ladefogeds ting

© bobedre.dk

Victoria Ladefogeds ting er håndlavet af genbrugsmaterialer. Hendes design har rødder i kunsthåndværk. Det er enkelt med indslag af humor og leg. Elefanten, der er en del af Crafts Collection 14, er bygget af gamle afspærringslægter. Danishcrafts.dk.

Danske Tom Stepp

© bobedre.dk

Danske Tom Stepp har designet Groggy-lampen for norske Northern Lighting. Den kan vel nærmest betegnes som en parafrase over den helt traditionelle standerlampe. Northernlighting.no.

Den 28-årige norske designer Sirene Elise Wilhelmsen

© bobedre.dk

Den 28-årige norske designer Sirene Elise Wilhelmsen giver tiden ny form med Knitting Clock fra projektet Developing Time – Time Developing, der netop har udløst åretsTime to Design – New Talent Award. Med et filosofisk udgangspunkt angriber hun et fælles vilkår og søger at formgive et usynligt fænomen i livet. Projektet er et strikkeur, som måler og registrerer tiden tredimensionelt i garn. Projektet kan bedst beskrives som en kombination af en strikkemaskine og et kukur. Sirenelisewilhelmsen.com.

Designer og provokatør Enzo Mari

© bobedre.dk

Designer og provokatør Enzo Mari står bag mere end 2000 projekter, som har markeret sig i designhistorien. Hans Sedia 1 Chair fra 1974 produceres nu for første gang af finske Artek og leveres som samlesæt – brædder, søm og en byggevejledning. Artek.fi.

Fair Trade Designers

© bobedre.dk

Fair Trade Designers (trioen Pil Bredahl, Liselotte Risell og Henriette Melchiorsen) står bag fadet Integrate, der er håndlavet lokalt af bæredygtigt træ fra Ghana. Fadet har en lille skål integreret i sin overflade, der leger med vores sanser, som forvirres over, at de to skåle hænger sammen. Danishcrafts.dk.

Mrs Robinson

© bobedre.dk

Mrs Robinson er ikke blot titlen på en velkendt sang af Simon & Garfunkel. Det er også navnet på et nyt skuffemøbel fra det østrigske Pudelskern. Deres kobling til figuren i filmen The Graduate er helt tilsigtet, for de mener, at ethvert møbel har en identitet. Pudelskern.at.

Tæpper kan være rene kunstværker

© bobedre.dk

Tæpper kan være rene kunstværker Eksempelvis den hollandske designer Yvette Laduks fine The Woody Wood Rug, der ligner en skive af en træstamme. Yldesign.nl.

Cotto fra Edra

© bobedre.dk

Cotto fra Edra er designet af de brasilianske brødre Fernando og Humberto Campana. Bordet består af et stel af rustfrit stål og en tyk aluminiumsbordplade belagt med store terrakottaplader. Edra.com.

Et møbel eller en hule?

© bobedre.dk

Et møbel eller en hule? Our Chair er skabt af designerduoen Lanzavecchia + Wai fra henholdsvis Italien og Singapore. De arbejder med kontraster – det maskuline og feminine, flydende og fast samt det funktionelle og det ekspressionistiske. Lanzavecchia-wai.com.

The Saddler Chair

© bobedre.dk

The Saddler Chair fra østrigske Pudelskern har et strengt minimalistisk udtryk, som brydes af de bløde bobler i læderet. Der er tale om et excentrisk møbel, hvor der er tænkt over hver lille detalje. Pudelskern.at.

Book Table

© bobedre.dk

Book Table er skabt af de materialer, der ligger lige for: her en stak bøger. Bordet er et af projekterne i limited-serien Layers, som designer Richard Hutten skabte for et par år siden. Richardhutten.com.

Three from One

© bobedre.dk

Three from One er stole, som først er skilt ad og derefter sat sammen igen med plastisk ler. Kinesiske Hunn Wai har med udgangspunkt i et næsten ikonisk design skabt en helt ny form for æstetik. Hunnwai.com.

Relaterede Artikler