Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Nordic Glam - så naturlige er vi heller ikke!

Vi kender skandinavisk design som en direkte forlængelse af Moder Natur. Med sort som den mest almindelige kontrastfarve. Men nu sker der noget - det gyldne kommer brasende.

Skandinavisk design er berømt for enkelhed og naturlighed. I mere end 50 år har godt håndværk og naturens eget oprindelige udtryk været signaturer for stilen internationalt. Egetræ, ahorn, ask, skind, pels, uld, stål - paletten af boligmaterialer er som en vandretur i vikingetidens Danmark, og det er en genre, hele verden har forelsket sig i. Det nordiske er ligefrem blevet et brand, som firmaer etablerer sig på.

Her kan bl.a. nævnes By Nord, der markedsfører sig med dyremotiver på tekstiler og slogans som "High on nature."
Der er dog ved at komme små sprækker i det naturlige.
Gyldne glimt og dekadence, som nok er en reaktion på mange år med det afdæmpede og autentiske. Messing og kobber er to af de materialer, der vinder frem over alt, og endelig får den sorte kontrastfarve en mere festlig dansepartner.

Gyldent bestik dukker pludselig frem i kollektionerne, fx hos House Doctor, nok mest som et sjovt og glamourøst indspark i alt det praktiske, men det er der, og vi vil gerne have mere!
Vi ser også store, klassiske spillere på markedet som B&O sprænge rammerne med nye glam-versioner af hovedtelefonerne Beoplay H6.
Og keramikvirksomheden Kähler, der kan prale af 175 års erfaring med skandinaviske linjer, har dundrende succes med en gylden udgave af Omaggio-serien.

Det handler om et behov for luksus i en tid med finanskrise, hvor mådeholdet måske er blevet for snærende. Vi trænger til små partyindslag i boligen, glimmerdrys på hverdagen.

Relaterede Artikler