Inspiration til indretningen - dekadente nuancer

Opnå en dejlig atmosfære i hjemmet med en behagelig lænestol, et tæppe i en ny farve - eller en enkelt væg med tapet, som samler rummet og giver ro.

Tekstiler - gardiner er på vej tilbage
Gardiner er stemningsskabende og nødvendige i vintermånederne. Når mørket falder på, bliver du objekt for indkig udefra. Det kan forbindes med uhygge, at man ikke kan orientere sig ud mod mørket, men at andre kan se ind.
Trækkes et gardin for, lukker man rummet af og vender blikket indad, mod hinanden eller mod pejs og fladskærm. I gamle dage skiftede man mellem lette, halvt transparente sommergardiner og tætte, tunge vintergardiner, som samtidig skærmede af mod kulde og træk.
Et dobbelt ophæng med lette gardiner inderst og tungere gardiner yderst er en energibesparende og visuelt fleksibel løsning, der er på vej tilbage. Velour er in for øjeblikket og egner sig godt til vintergardiner. Meget nyere byggeri gør brug af beton, glas og stål, og de hårde materialer giver ofte problemer af akustisk art.
Stof - og i særdeleshed velour i længere lodrette metermål - kan have en betydelig velgørende effekt på akustikken i et rum.

Grandtour-lænestol designet af Ludovica og Roberto Palomba. Stolen er blevet til i samarbejde mellem italienske Zanotta og luksusbilmærket Maserati. Fra 47.596 kr., HultmannInterior.

Facetskåliporcelæn formgivet af Helene Stockmarr Gerdorf. Diam. 11,5 cm, 290 kr., Stilleben.

Beat-væglampe i messing. Designet af Tom Dixon. H 28,5 cm, 3950 kr., Room Store.

Ultima Thule-glasserie. Mundblæst glas inspireret af is. Formgivet af Tapio Wirkkala. Fra 139,95 kr., Iittala.

Blød bolig, Maia, sengetæpper, fra 1400 kr., stol med velour, 6300 kr., cylinderformet pude, 1200 kr., alt fra Rue Verte.

Porcelænstekande designet af Richard Hutton for Droog, fra 425 kr., Superstudio Cph.

Glaspendlen Ball Room er håndlavet, 1600 kr., Design By Us.

Velourpude i gylden farve, 50 x 50 cm, 329 kr., Day Home.

Silkeblød lamauld i isgrøn, 50 x 50 cm, 795 kr., Aiayu.

Tapeter med velourkvalitet og dekorerede puder, begge fra Designers Guild, pude, 60 x 60 cm, 1050 kr., tapeter, fra 1020 kr. pr. rulle, alt fra Zenout Home.

Lammeskind, 1090 kr., Living Goodies.

Lysestage i stål, Kneip, 425 kr., Stilleben.