Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Inspiration til dit næste kunstkøb

Er du vild med de små spraglede spøgelser fra Anders Arhøj? Nu lanceres tre farverige nyheder.

Anders Arhøj er uddannet grafiker, men da han i 2005 grundlagde sit studio, STUDIO ARHOJ, bevægede han sig ind i en ny verden: keramikkens verden. Anders Arhøj er en kreativ sjæl, og han arbejder med en humoristisk og naivistisk tilgang til keramikken, hvilket tydeligt kommer til udtryk gennem eksempelvis spøgelserne, som har en vis finurlighed og barnlighed over sig. Hans baggrund som grafiker kommer ligeledes til udtryk gennem hans formsprog.

Anders Arhøj er mest kendt for sine små pastelfarvede og spraglede spøgelser, som pryder mange danske hjem. Spøgelsernes skønne farver går igen i den serie af unika-værker, som Anders Arhøj har produceret i samarbejde med kunstbutikken Stilleben i København.

STUDIO ARHOJ lancerer nu tre farverige nyheder: YUKI vaser, SIP cups og PEARLS. Fælles for alle værkerne er deres karakteristiske farver. Anders Arhøj har et godt øje for farver, og formår derved at give hvert værk et særpræget og unikt udtryk. Alle værkerne er håndlavede på værkstedet i København.

Værkerne kan indgå i et skønt stilleben, men de kan også komme til sin ret, hvis de placeres alene i vindueskarmen, på hylden eller på reolen.

YUKI vaserne måler 15-18 cm i højden. SIP cups måler 7 cm i højden, mens PEARLS måler 7 cm i diameter. Værkerne koster henholdsvis 400 kr., 150 kr. og 139 kr.

Relaterede Artikler