©

Helt råt fra drejebænken

Danske keramikere rammer en international trend med stentøj, der er så rustikt, at det næsten ligner noget, man selv kunne dreje. Men tag ikke fejl ...

New Nordic er en tendens, som fejer henover verden inden for alle genrer lige nu. Om det så gælder tv­serier, er en regnvåd birkeskov noget af det ypperste, der fås. Og netop denne melankoli og nostalgi gør sig også gældende inden for keramik. Flere af de nyeste eksempler på brugskunst er så rustikt udført, at de næsten ser hjemmelavede ud. Men også kun næsten. For nutidens keramikere har fuldstændig styr på håndværket og teknikken, og danskerne er førende inden for dette felt.
Noget af det mest hotte lige nu er stentøj, der henleder tankerne på keramikkens danske guldalder i 60'erne og 70'erne. Vi oplever et simpelt, næsten groft, formsprog, og en glasur, der minder om overfladen på flintesten og klippeskær. En af de smukkeste repræsentanter er Charlotte Thorup - og hendes kollektion af skåle. (fra 240 kr. til 450 kr., unika.dk). Hendes værksted ligger på Bornholm, klippeøen, der forener alt det rå og oprindelige nordiske.

Desuden kan man pege på Gurli Elbækgaards skønne klassikere, deriblandt tekanden, der ser ud, som er den sprunget ud af et tekøkken i 70'ernes kollektiver. (1000 kr., unika.dk, men kanden er så efterspurgt, at den er udsolgt pt).