Gulvtæpper... Tone-i-tone

Den skandinaviske designvirksomhed Muuto lancerer nu nye håndvævede gulvtæpper.

Gulvtæpper har mange funktioner i indretningen. De kan blandt andet anvendes til at afgrænse et område i hjemmet, og de kan anvendes til at skabe hygge. Gulvtæpper bør indtænkes i indretningen, da deres funktion og udseende har stor betydning for hjemmets samlede udtryk.

Den skandinaviske designvirksomhed Muuto introducerer nu nye håndvævede gulvtæpper. Tæpperne hedder “VARJO” og er fremstillet af 100% lammeuld fra New Zealand. VARJO er finsk for skygge, hvilket refererer til de fire tone-i-tone farver, som tæpperne bliver produceret i: grå, blå, sand og tangerine. Tæpperne har et grafisk og afbalanceret udtryk.

VARJO mestrer den fine balance mellem at være et diskret tæppe, som på samme tid er detaljeret, udtryksfuldt og funktionelt.

Gulvtæpperne kommer i to forskellige størrelser: 170 x 240 cm og 200 x 300 cm. Vejledende pris fra 4.395 kr.

Relaterede Artikler