Sort surprise

Grafisk tapet, lette møbler og et dramatisk gulv – altsammen i sort, sølv og hvidt – blev det enkle, men meget effektfulde resultat af mødet med BO BEDREs indretningsekspert.

© Kim Ahm

Hjælp os med at gøre husets første rum til en glædelig overraskelse – men på et begrænset budget! Sådan lød appellen fra denne læserfamilie, hvis kedelige entré var blevet husets smertensbarn.

Første trin var at undersøge, hvad der kunne gøres ved det røde klinkegulv, som var lagt godt og grundigt for had af husets beboere. Det skulle vise sig at være et større projekt, men lykkedes til sidst ved at male klinkerne, og gulvet står nu fuldstændig forandret – blankt og kulsort.

Næste trin var at vælge et iøjnefaldende og modigt tapet til at matche det nye gulv. Der var ingen tvivl, da familien så det kalejdoskopiske tapet i sort og sølv, der både er unikt og elegant og fungerer flot i kombination med de sorte fliser.

© Kim Ahm

1 time - velkomst portrætter Hvem vil ikke blive glad af at blive mødt af sådan et smilende portræt, når man kommer hjem efter en lang arbejdsdag? De fine sort-hvide portrætter af børnene havde længe ikke kunnet finde en passende plads i huset. I de nye, sorte passepartout-rammer får de en rolig bund mod det mønstrede tapet og pynter på den gipsvæg, som alligevel ikke kan bære tunge knager. Og så udgør de en permanent velkomstkomité i husets nye entré.

© Kim Ahm

1 dag - grafisk tapet i sort og sølv Det grafiske, sorte tapet er nu det første og uventede syn, som møder gæster. Familien forelskede sig hovedkuls i tapetet med de mange kalejdoskopiske, sorte sole. Tapetets modige farver i antracit, sort og sølv changerer alt efter dagslyset og lysfaldet fra pendlerne i loftet.

© Kim Ahm

1 weekend - leg med kontraster Entreen er blevet stilmæssigt stærk og dramatisk med et stringent farvevalg i sort og hvidt – og står i flot og effektfuld kontrast til den lyse stue, som den støder op til. Hele entreen er desuden frisket op med hvid maling på både vægge, loft og træværk, så overgangen mellem det nye, sorte tapet synes endnu mere udtalt. De forhadte røde fliser er blevet malet sorte med en meget slidstærk og hårdfør epoxymaling, et meget billigere alternativ til at bryde gulvet op og lægge helt nye klinker. Man skal dog være ekstremt varsom med denne meget giftige maling, og gulvet skal forberedes omhyggeligt inden, så tal med din farvehandler, før du går i gang.

© Kim Ahm

Før - røde klinker halvnøgne vægge og et upersonligt møblement udgjorde den lukne modtagelse før.

Relaterede Artikler