
Funktionelt, slidstærkt & miljøbevidst
Dit badeværelse skal være kilden til velvære og et rum, der opfylder familiens basale behov.
AfChristina B. Kjeldsen
Bademåtter i fire nye støvede nuancer, Love, 100% bomuld, 50 x 80 cm, 249 kr., Himla.
Badekarret Wanda fra Antoniolupi er udført i kompositmaterialet Ceramilux, der er særligt holdbart og glansfuldt næsten som porcelæn. Smukt som fritstående element med rygstøtte integreret i designet, pris ca. 40.000 kr., CasaShop.
Dråbeformet knage i træ Dropit, der nu er kommet i hvid, blå og coral, fås i to størrelser i sæt med to stk. til hhv. 200 kr. og 250 kr., Normann Copenhagen.
Nyt vægelement, CTline designet af Victor Vasilev, med hylder i forskellige højder. Kan monteres med spejl på forsiden, udført i corian, h 168 cm med spejl, 7257 kr., Boffi.
En enkelt skuffe under vasken giver en let og enkel møbelløsning til fx mindre baderum. Zaro fås i flere finértyper, som vist inkl. Menuet-vask og spejl med integreret lys, 12.995 kr., Dansani.
Nordic Spa er navnet på den nye bade-serie, baseret udelukkende på nordiske naturprodukter og planteolier. Her er det Water-body balm og Earth-håndsæbe til 99 kr. pr. stk., By Nord.
Philippe Starck har designet bademøbler for Duravit siden 1994 og har fornyet sortimentet jævnligt lige siden. Senest med spejlskabet her, geometrisk inddelt i felter, hvoraf det ene har integreret lampe. Bag den store spejl-del er der opbevaring og strømstik, fra 6750 kr., Duravit.
Møbler i badet bryder med kølige porcelænselementer og fliser, og vælger du et i træ, tilføjer du samtidig varme og naturlighed til rummet. Det kunne fx være med Mekong-stativet her, perfekt til håndklæder og badekåber. Fås også i hvid og natur, udført i teak, 2450 kr., Slowfashionhouse.
Små badeværelser er efterhånden blevet Alapes speciale. Her er det en lille rund håndvask til vægmontering, glaseret indvendigt og udvendigt, 7537 kr., Alape.
Stilren hvid hylde der passer til din Vipp-spand, udført i bukket pulverlakeret aluminium, fås i to størrelser, b 50 cm, 1299 kr. og b 100 cm, 1999 kr., Vipp.
Brødrene Bourroullec designede for et par år siden den komplette badeværelsesserie Axor Bourroullec. Nu er der kommet nye armaturer til den smukke serie. Her er det et 3-huls håndvaskarmatur med runde greb, 5336 kr., Hansgrohe.
Lille, berøringsfrit armatur der både er hygiejnisk og reducerer dit vandforbrug. Finske Kirsi Svärd har designet Vienda, 2250 kr., Oras.
Lyser armaturet rødt, er vandet varmt - lyser det blåt, er vandet koldt. Iqua L10i er et berøringsfrit armatur med lysindikation på temperaturen, 5895 kr., Cassøe.
Badeværelsesskab på drejefod med spejlfront til den ene side og hyldeopbevaring til den anden. Fås i 6 farver. H 176 x b 26,5 cm, 4795 kr., Lineabeta/Cassøe.
Regulér brusestrålen med et tryk på panelet bag på den nye Power & Soul-hånd-bruser med 160 mm brusehoved. Du kan vælge mellem 4 stråletyper. Har 9.4 l/min vandgennemstrømning, 838 kr., Grohe.
Skulpturel håndvask i materialet Silistone, der består af 93% kvarts, fås i 60 farver. Modellen Balance koster fra 8526 kr., Cosentino.
Fin og elegant tilbehørsserie Gentle, der kombinerer krom med fire matte nuancer. Serien indeholder sæbeholdere, håndklædestænger, knager m.m., fra 299 kr., Dornbracht.