Drømmebad efter branden

En ildebrand i et stråtækt hus fra 1800-tallet lyder jo ikke umiddelbart som en god ting. Men hjemme hos Lene og Michael Hvid Conrad blev det startskuddet til deres drøm af et badeværelse.

© Andreas Mikkel Hansen

Miks materialerne og skab lunhed og hygge med træ og sten, der har smukke naturlige aftegninger. Møbler i badet, som et vitrineskab og en stol, er med til at give stemning.

Må vi ikke booke en overnatning?
Det er der mange, som spørger om, når de ser Lene og Michael Hvid Conrads smukke badeværelse første gang. Levende lys, hyggelige møbler, store naturstensfliser med varme under, bøger og et badekar, man får lyst til at lægge sig i med det samme.

Det hele indbyder bare til, at man bliver hængende. Og parret nyder da også deres nye badeværelse, som opstod efter en ødelæggende brand i den del af huset fra 1825, hvor det tidligere bad også lå.

© Andreas Mikkel Hansen

Brusenischen er beklædt med lyse sten fra Evers og har glassider, så den synes let i det 24 m² store rum. Den store hovedbruser er fra Bad & Stil.

© Andreas Mikkel Hansen

Den originale år 1825-stemning er stadig til stede i det moderne badeværelse i form af de smukke, hvidmalede trælofter med store tværgående bjælker. Karret fra Copenhagen Bath står i indhakket, hvor man i ro og fred kan nyde sit bad. I det lille rum bagest står et antikt vitrineskab, der matcher badmøblet fra JKE Design.

© Andreas Mikkel Hansen

Møbler i badet som fx den gamle træstol, giver god kontrast til badets øvrige hårde materialer og er med til at give den varme og stemning, som gør badet hyggeligt. De to glasbokse til vatpinde osv. er fra det nu lukkede Ying Yang Interieur.

© Andreas Mikkel Hansen

Det store gulvspejl står skødesløst lænet op af væggen og er med til at give noget af den luksuriøse hotelstemning, som parret var inspirerede af. Det er fra Jens Lyngsø Interieur. Vasketøjskurven er en original kinesisk bærekurv til ris, fundet hos Green Square. Den lave træbænk under vaskemøblet til bøger og blade er fra Rosmosegaard.

Relaterede Artikler