Bad med udsigt

Et kedeligt badeværelse fra 60’erne blev forvendlet til et stilfuldt bad, med lækre skæve detaljer. Badet har tilmed en storslået udsigt over Furesøens blanke vandspejl.

© Tim Bjørn

Meget står på spil, når der skal tænkes nyt badeværelse. Det gjorde der også for familien i Holte, der skulle modernisere et utidssvarende badeværelse fra 60’erne. Det blev først diskuteret, om der skulle bygges et kæmpe wellnessrum i stedet, men med to teenagere i huset, var det bedre at bevare badeværelset. De unge skulle dog have den luksus at kunne nyde udsigten over Furesøen.

Med den rette placering på tankeplan, skulle der nu tænkes praktik. Når først man begynder at pille og flytte afløb, følger der som regel altid en overraskelse eller to med. Gulvet kunne fx ikke holde til ombygningen, og der måtte støbes et helt nyt betondæk.

© Tim Bjørn

Skuffemodulerne i egetræ er håndsnedkereret. Bordplade og vask er Costume Made og udført i Corian. Panelspejlene er helt alm. spejle, der er limet på.

© Tim Bjørn

Brusenichen er bygget ind under trappen til 2 sal. Brusehovedet, Rain Dance, er fra HansGrohe.

© Tim Bjørn

De rektangulære former dominerer, og både badekarret fra Duravit og armaturet fra Hansgrohe, der er monteret direkte på væggen, er designet af Philippe Starck.

Relaterede Artikler