Skovhaven ved søbredden

Jørn Dannesboe stopper stolt foran én af sine mere end 15 arter af treblad. Den er et godt eksempel på de sjældne planter og den tålmodighed, der er grundstenen i hans have. De lange, slanke stilke på Trillium erectum - artens navn på latin - toppes af en mørkerød blomst med tre elegante kronblade.

• Det tager 5-7 år, før den overhovedet er i blomst. Planteskolerne har normalt ikke tid eller plads til at lege med den slags, så jeg har købt frøene på nettet, fortæller Jørn Dannesboe.

Indtil trebladene blomstrer, kræver det et vågent blik for ukrudtets og andre planters fremvækst i bedet, og Jørn Dannesboe må da også konstatere, at nogle af de treblad, han oprindeligt såede, er blevet kvalt. Til trods for den slags naturlige skønhedspletter er balancen helt klart på haveentusiastens side.

Man fristes faktisk til at tro, at havekultur og natur lever fredeligt sammen i de mere end 25 bede i den skrånende have på hele 2500 m2 ned til Buresø. Men sådan er det slet ikke. Hver eneste cm2 af bedene er skarpt styret af Jørn Dannesboe, der har en vildtvoksende haveglæde og har skrevet fire bøger om blandt andet surbundsbede og haveindretning.

Antallet af bede og planter fik især vokseværk, da han i 1995 gik på efterløn fra arbejdet som skoleinspektør. Med støtte fra sin ægtefælle, Sonja, anlagde han i en lang årrække et nyt bed hvert år, nu “nøjes” han med at vedligeholde hele mølleriet.

• Jeg har altid gået op i haver, og jeg fik frie hænder allerede som dreng, fordi min far var invalid. Først var min havelyst styret af fugle og af at lave volierer, så gled den over i planterne, og med vores rejser opstod samlerinteressen.

Formålet med ægteparrets mange rejser har været at komme op i bjer- gene og studere naturen - og navnlig planterne. Højt oppe i Nordskandinavien, i Bolivias eller Kirgisistans højland, i Grønlands fjelde, i Rocky Mountains i USA og under de tre besøg i Nepals bjerge. For syv år siden gik turen til Tibet for at lave et to uges langt trek. Det var en barsk tur i et råt Himalaya-landskab med alt fra brutal bjergsol til isnende vinde og snefog i ansigtet. Og ægteparret var endda allerede pensionister på det tidspunkt. Men anstrengelserne synes langt væk, for ...

• ... der var 115 procent plantefokus! Vi var med en engelsk rejsegruppe, der har specialiseret sig i blomster- og planterejser, siger Jørn Dannesboe med en næsten barnlig begejstring i stemmen.

• Hov! Du skal lige kigge her!

Plantesamleren bremser brat sin havevandring foran en orkidé i blomst. Han forklarer, at det er en art af fruesko, som man ellers skal til Nordsverige for at finde i naturen. Frueskoen med sin store læbe - der har form som en sko - virker helt tilfældigt placeret her i bedet. Som om en solsort med frø i maven lige var kommet til at klatte her. Sådan er det nu langtfra.

• Jeg prøver at lave kreativ lugning. Jeg tager det, jeg ikke vil have - men bevarer det vilde præg. Når du er plantesamler, så er du nødt til at styre det, og det kan jeg kun gøre ved at begrænse ukrudtets enorme mod på livet.

Med en blanding af plantefascination og praktisk irritation i stemmen forklarer han, at han kæmper for, at vorteroden ikke spreder sig helt enormt. Hver eneste lille livsglade plante har 20-30 små rodknolde, som lystigt spirer i den nord- sjællandske muld. Og vorteroden er blot én af de mange modstandere, Jørn Dannesboe har sat sig for at beherske alene med hændernes kraft, fordi sprøjtemidler er bandlyste. Den indstilling plus havens størrelse har dog en pris. Rigtig mange af hans vågne timer tikker af sted, mens han lister rundt i haven og luger, planter, tager stiklinger eller river mælkebøtter op.

Har ægteparret været på nogle ugers planterejse, så kan Jørn nemt bruge otte dage i træk fra tidlig morgen til sen aften i haven. Og hver eneste dag i hele maj, hvor det grønne er i kraftig vækst, begynder Jørns havedag klokken ni og slutter klokken atten.

Efter haverundvisningen sidder Jørn over aftenteen sammen med Sonja i villaens udestue. Pletter af gyldent sollys skyder skråt ind på omtrent 20 sukkulenter, der vokser på den ørkenvæg, som Jørn naturligvis også har kreeret.

Jørn og Sonja Dannesboes grund er 2500 m2 stor, ca. 100 m lang og 25 m bred. Terrænet falder 8 m fra huset til skellet ved søen. Det giver fine muligheder for at dyrke mange slags planter, da drænet altid er i orden.

Jørn Dannesboe opformerer og tager stiklinger af sine planter på livet løs. Han har et sindrigt system med små planteskilte, hvor han skriver plantens navn, da han ikke kan huske de mange tusinde latinske navne.

Jørn bruger altid en håndgreb med 2-3 tænder og løsner jorden lidt og hiver i ukrudtet samtidigt. Bagefter ryster han overskydende jord af. Det primære er at få roden med. Det kan være meget svært, hvis det er en mælkebøtte, på grund af den lange pælerod. Et godt tip er dog: Pluk mælkebøtternes blomster, før de kaster frøene - og smid dem ud, eller brænd dem.

Jørn Dannesboe ved et af de bede, der er rammen for hans store plantepassion.

“Jeg prøver at lave kreativ lugning. Jeg tager det, jeg ikke vil have - men bevarer det vilde præg.”

Bronzeblad, formentlig Rodgersia aesculifolia. Det er en smuk bladplante, som giver ro i bedet, og så er den skulpturel. Den vokser i Himalaya, og jeg har bl.a. set den vildtvoksende i den kinesiske provins Sichuan. Arten er købt på en specialplanteskole, der desværre er lukket nu. Jeg begyndte selv med en langt mere almindelig art af bronzeblad, Rodgersia podophylla, der fås hos de fleste planteskoler.

Snefrylte, Luzula nivea. En køn græsplante - og særlig køn, når den blomstrer. Vil du have græs i skovbedet, så er det en god tuegræs. Tuen bliver større med tiden, men du ved, hvor du har den. Vokser vildt i de tempererede og arktiske bælter, hvor den bliver 30-60 cm og blomstrer mellem juni og august. Det er en sjældnere plante, som muligvis kan købes via Overdam ved Hørsholm.

Treblad, Trillium erectum. Utvivlsomt en af de allerflotteste planter til skovbedet. Den er virkelig et samlerobjekt. Jeg har 15-20 forskellige arter, men der findes i alt omkring 50, der bl.a. vokser vildt i bjergmassivet Appalacherne i USA. Den lever længe og er en god, stabil staude. Den blomstrer ca. en måned, men den har også flotte blade. Den lange stilk og de tre bæreblade er også sjove. Den er 5-6 år om at komme i blomst. Jeg har købt mine frø på nettet.

Kornus, Cornus kousa 'Rosabella' / 'Satori'. Den blomstrer længe. Selve blomsten er kun de centrale grønne knopper. Omkring den har planten de rødlige højblade. Den røde art er usædvanlig, og jeg har købt den via en gartner i England, der har forædlet den over mange år. Den findes også i hvid. Kornus er ved at blive mere populær, især i mindre haver, fordi den kan beskæres og ikke bliver så stor. Et minus er dog, at der går mindst fem år, før den blomstrer. Derfor er den også dyr. En plante på en meter i højden koster måske 500 kr.

Ærteblomst med ukendt navn. For at være helt ærlig: Alle mine gæster falder for den, men jeg kan ikke huske, hvor jeg har den fra, og jeg ved heller ikke, hvad det præcise slægtsnavn er.

Løjtnantshjerte, Dicentra spectabilis. En rigtig god skovplante. Den er både smuk og festlig, også når man går tæt på den og studerer de små detaljer. Der er flere arter, der er rigtig fine i skovbedet, og som fås hos de fleste planteskoler. Jeg har også en langt sjældnere sort med gule blade, som er købt i England.

Klematis, Clematis recta. En god sommerstaude med hvide, duftende blomster i store klaser. Det er en opret tueplante, som ikke klatrer, og derfor skal den ikke bindes op - når man skal binde og snøre en plante, så går glansen ofte af strukturen. Den kan både gro i et skov- og staudebed og bliver omtrent en meter høj. Kan skaffes hos de fleste planteskoler, fx Hesselbækgård Havecenter.

Mandstro, formentlig Eryngium bourgatii. Denne tidseltype adskiller sig fra de fleste af mine planter, fordi den ikke dur i et skovbed. Den skal stå tørt, i let jord og et sted med masser af sol - gerne et sted med grus eller sten - for at blive rigtig smuk. Den må gerne pines lidt. Når det er sagt, så er det en god, skulpturel plante.

Skovgøgeurt, Dactylorhiza fuchsii. En god og smuk orkidé, der er markant, iøjnefaldende og blomstrer en hel måned. Den vokser vildt i Sverige og nogle få steder i Danmark. Planten er hårdfør og breder sig behersket ved at smide frø. Der er ikke nogen dikkedarer med den. Jeg har nogle gange fundet den i græsplænen, hvorfra jeg så har flyttet den til bedet igen. Skovgøgeurt kan af og til fås hos en velassorteret planteskole, fx Aldershvile Planteskole eller Plantekassen.

Valmuesøster, Meconopsis betonicifolia. En af de helt fine skovbedsplanter med en flot farve, som lyser dejligt op. De fleste arter er toårige, men den her kommer igen hvert år, selvom du nok kun kan beholde den i nogle år, før den går ud. Må ikke bage i solen og kræver skygge. Arten vokser vildt i Tibet og Vestkina. Det er et samleobjekt, der fås på bedre planteskoler. Findes også i en hvid variant.