Med slot i baghaven

Iris og Peter Nørgaard Nielsens gamle have midt i Kolding er et trimmet socialt samlingssted – med en kongeborg i baghaven som prik over i’et.

© Frederikke Heiberg

Fra en krævende have på en skrånende grund til en væsentligt mindre, gammel byhave. Det skifte foretog Iris og Peter Nørgaard Nielsen, da de i 1980’erne flyttede ind midt i hovedgaden i Kolding og oven i købet fik udsigt til en sø og den gamle kongeborg Koldinghus i deres nye baghave.

Hvordan var byhaven, da I overtog den i 1987? –
Den var helt tilgroet, men der har været hus og have her i flere hundrede år, og der var heldigvis også enkelte fine minder fra den gamle have. Der var fx serbisk søjlegran, som lukkede haven helt af. Vi har valgt at plante grunden til på en måde, der respekterer udsigten til Koldinghus. Det vil sige en lav beplantning med mange krukker og faconklippede buske og småtræer, som giver frit udsyn til vores flotte gamle slot, siger Iris Nørgaard Nielsen.

© Frederikke Heiberg

Så tæt på haven ligger den gamle slotsruin Koldinghus.

© Frederikke Heiberg

Her ses et af de små rum som er skabt ved hjælp af belægning og hække.

© Frederikke Heiberg

Iris Nørgaard Nielsen

© Frederikke Heiberg

Pragtfulde, store hortensiaer sørger for blomstring i haven helt frem til frosten.

© Frederikke Heiberg

Haven er stedsegrøn Det gælder også bunddækket. Spørg eventuelt på en planteskole, hvad der vil egne sig til din jord.

© Frederikke Heiberg

Runde former præger haven. Bagest ses terrassen, der fungerer som samlingspunkt for familie og venner hele sommeren.

© Frederikke Heiberg

En sjov detalje og idé er disse lange, slanke bøgetræer, der står som en lille, dekorativ skov.

© Frederikke Heiberg

En spansk løn er et farvepust i den ellers meget grønne byoase.

© Frederikke Heiberg

Et hjørne er indrettet som en lille hvileplads. Her fornemmer man virkelig, hvor tæt på Koldinghus egentlig ligger. Iris og Peter Nørgaard Nielsen har rigtig mange krukker, som gør haven meget fleksibel, men nu står flere stauder også højt på ønskesedlen.

© Frederikke Heiberg

På tværs af gårdhaven er en enorm klatrehortensia, et element, som skaber hygge og grønt i højden.

Relaterede Artikler