Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Linjernes højborg

Havedesigner Tor Haddeland har ved hjælp af niveauer, snorlige linjer og sammenstød mellem rå granit, blødt træ og knivskarpt stål skabt en af Danmarks mest spektakulære terrasser, der snyder din hjerne.

© Pia Enghild

Tor Haddeland sidder afslappet på terrassens loungesofa. Et øjeblik ser han ud over den jyske natur og det uderum, han har skabt, mens den lette sommervind forsigtigt skubber til bladene på et træ, der har fået lov til at danne et organisk og naturligt modspil til terrassens totalt skarpe linjer.

–I glimt havde jeg set konturerne af den færdige have for mig. Alligevel kom det bag på både mig og ejerne, hvor stor den kom til at virke, da vi fik den bygget, fortæller han.

Han står bag firmaet Designhaver, der både har tegnet og opført terrassen for ejerparret, der har en fuldvoksen hang til enkelthed og minimalisme. “Linjer” er det gennemgående nøgleord i terrasseprojektet.

–De fleste af mine kunder tror, at slaget står om flisevalg og planter, når jeg skal tegne en have, men ofte er det havens struktur, der virkelig flytter på tingene. Sådan var det også her, forklarer Tor Haddeland.

© Pia Enghild

De kinesiske søsten er brugt som et gennemgående element i de flade, vedligeholdelsesfrie bede.

© Pia Enghild

Søstenenes bløde, afrundede former får nærmest granitfliserne til at svæve. Bemærk også kanten af otte millimeter tykt galvaniseret stål, der afgrænser alle havens hovedlinjer.

© Pia Enghild

Trappen mellem den nedre og øvre terrasse har tilpas store trin til, at man kan smide en pude på dem og bruge dem som et møbel.

© Pia Enghild

Det nederste plateau lå tidligere ubrugt hen, men nu er det forvandlet til en brugbar terrasse, hvor udsigten i høj grad er i fokus. Liggestolen er fra spanske Gandia Blasco, puden er fra Missoni og købt i The Vic Shop ligesom det store håndklæde.

© Pia Enghild

Der er god plads til middag og hygge i den store spiseafdeling på terrassen nærmest huset. Bordet er special-designet og har selskab af stolene Forest Armchair fra Fast Design, der imiterer vinternøgne træer. Underlaget er kontrastfulde, oliebehandlede træplanker. I baggrunden giver den skulp- turelle sydbøg organisk modvægt til huset. Vaserne er fra Orrefors og købt i Illums Bolighus ligesom bakken, vandkaraflen og salt- og peberkværnene, der er fra Muuto.

© Pia Enghild

Brugen af lys er med til at få haven til at virke som ét stort rum, når solen er gået ned. De to største træer er oplyste, og haven har yderligere 10-12 mindre spots. Selv i en sen nattetime giver lyset – ikke mindst set inde fra huset – en oplevelse af, at hjemmet fortsætter udenfor.

© Pia Enghild

Det lille bassin trækker visuelt søen helt op på terrassen. Gasbålet midt i bassinet er en lille detalje, som det var en stor udfordring at bygge. Der var ingen godkendt løsning i Dan­mark, og Designhaver valgte at udvikle et bål sammen med BP. Tor Haddeland fortæller: – De ville dog ikke lægge timer i arbejdet. Det forstår jeg godt nu … Alene smeden brugte mere end 100 arbejdstimer, og det svære var at få en ren flamme, der ikke blæser ud ved det mindste vindstød. Det lykkedes til sidst.

© Pia Enghild

Kunsten at lege med kontraster Tor Haddeland er direktør i Designhaver, der har specialiseret sig i krævende og eksklusive haveløsninger. Tor Haddeland er god til at jonglere med linjer og skabe kontraster mellem materialer. Derfor kunne man nemt tro, at han selv er barn af et miljø fyldt med lige linjer og stram minimalisme. Sådan er det dog langtfra.

Relaterede Artikler