Fra tidlig sommer til langt ind i efteråret har Anne Lyngbye Melsen og hendes familie glæde af den 900 m² store rosenhave anlagt på familiens gård, Strandagergård, og nyder orangeriet, der agerer udendørs spisestue året rundt.
AfAnne Lyngbye Melsen har altid ønsket sig at bo på en hesteejendom, og det gik i opfyldelse i 1991, da hun fik mulighed for at købe Strandagergård i Kokkedal tæt ved Øresund.
– Og Strandagergård er en hesteejendom, præcis som jeg drømte om, men haven er min absolutte interesse. Jeg har altid bedst kunnet lide ældre ejendomme med en have, som har mange rum, så man kan opleve den forskelligt, alt efter hvor man befinder sig, fortæller Anne Lyngbye Melsen.
Et af Annes ønsker, da hun i sin tid kiggede efter ejendomme, var en have med mange forskellige rum: nogle stringent anlagte og andre mere vildtvoksende, som her, hvor der kan nydes en stille stund i skyggen af de gamle træer. Kurvemøblerne er fundet i Hornbæk for mange år siden.
I årene, der er gået, er der sket store forvandlinger i den 5000 m² store have: Der er anlagt omkring 100 m² terrasser, et orangeri på 49 m² og ikke mindst en spektakulær rosenhave på 900 m².
Sidstnævnte viste sig dog som en udfordring, da Anne bestemte sig for at anlægge den. Det fortæller havearkitekt Ellen Bundgaard, for det var hende, Anne ringede til, da haven ikke helt artede sig som forventet.
– Jeg har lavet ulykker – min nye rosenhave ligner en planteskole, og det var ikke det, der var meningen, sagde Anne Lyngbye, da hun første gang ringede til mig i juli 2009, husker Ellen Bundgaard, der efterfølgende, sammen med Anne, lagde en ny rosenhaveplan.
Anne Lyngbye Melsen har som sådan ikke ét bestemt yndlingssted i haven. Men hun fremhæver nu alligevel, hvor flot det er, når foråret starter, og de store, gamle rododendroner blomstrer ved indkørslen og rundt om søen.
Oprindeligt blev der plantet slyngroser til at vokse op ad buerne langs stien, men de ville ikke rigtig tage fat. Det ville til gengæld blåregnen, Wisteria sinensis.
De blev enige om, at haven skulle organiseres mere symmetrisk, og måske skulle der nogle andre planter ind imellem roserne, hvilket resulterede i anlagte stier og bede med belægninger som chaussé-sten og granitskærver, omgivet af lave buskbomhække.
Der skulle også være et orangeri og en lille havedam med springvand samt et andet krydspunkt i haven med en metalpavillon med ind- og udgange af rosenbuer, begge dele med slyngplanter.
Anne Lyngbye Melsen drømte om en stor frodig have i smukke farver. Sammen med havearkitekt Ellen Bundgaard fandt hun de helt rigtige løsninger, og rosenhaven bliver indrammet af buskbombuske og anlagte stier og suppleret med prydgræsser, blomstrende buske og stauder.
Stien op til orangeriet og terrassen foran er belagt med sandsten, og selve orangeriet er bygget i stål og malet med farven Slate Green. Rummet fungerer som en ekstra spisestue og passer virkelig godt til gæster og familiemiddage – Annes datter, svigersøn og tre børnebørn bor på Strandagergård sammen med hende og nyder den gode plads
Stien op til orangeriet og terrassen foran er belagt med sandsten, og selve orangeriet er bygget i stål og malet med farven Slate Green. Rummet fungerer som en ekstra spisestue og passer virkelig godt til gæster og familiemiddage – Annes datter, svigersøn og tre børnebørn bor på Strandagergård sammen med hende og nyder den gode plads
Jeg har altid bedst kunnet lide ældre ejendomme med en have, som har mange rum, så man kan opleve den forskelligt, alt efter hvor man befinder sig — Anne Lyngbye Melsen
Blomstrende grene af Kolkwitzia amabilis, aka dronningebusk. Anne troede faktisk, at hun ville klippe roser og blomster og tage dem indenfor i stuerne, men hun har fundet ud af, at hun kun nænner det i meget begrænset omfang.
Langs siderne er der gravet bede 50 cm dybe og fyldt med en speciel jordblanding tilpasset planterne, der vokser i dem. Der er installeret automatisk vanding og gødningstilførsel.
Langs siderne er der gravet bede 50 cm dybe og fyldt med en speciel jordblanding tilpasset planterne, der vokser i dem. Der er installeret automatisk vanding og gødningstilførsel.
Hovedparten af de roser, som Anne allerede havde plantet, blev genanvendt, suppleret med prydgræsser, blomstrende buske og stauder.
– Rosenhaven er primært med forskellige lyserøde og hvide roser, og som kontrast til dem er der slanke, høje blå riddersporer, mange blå lavendler, som også dufter, og naturligvis blåregnen på espaliererne. Lidt brudeslør og mange stauder er der også i lyserøde og lilla toner. Jeg har altid godt kunnet lide, at i hvert fald noget af haven har et romantisk udtryk med mange dufte og farver, siger Anne og fortæller:
– Der var et bed, hvor roserne ikke ville trives – det plantede vi til med pæoner. De store sommerfuglebuske blomstrer i hvide og blå nuancer, og det er fantastisk at se de kæmpe mængder af sommerfugle deri. Når sensommeren og efteråret kommer, står de hvide, yndefulde høstanemoner og er næsten selvlysende i skumringen.
Det lange egetræsspisebord er købt for 20 år siden hos et træværksted. Glas på bordet fra Menu og træbakke fra Skagerak. Stolene er af bambus og købt vintage. På bagvæggen klatrer vinranker lystigt op ad et metalespalier i galvaniseret stål og malet i samme farve som orangeriet.
Orangeriet er endt med primært at have oliventræer, citrustræer og et figentræ, foruden endevæggen dækket med vindruer. Det er de planter, som har været nogenlunde modstandsdygtige over for lus. Et kommende projekt er tilføjelsen af forskellige krydderurter.
Orangeriet er endt med primært at have oliventræer, citrustræer og et figentræ, foruden endevæggen dækket med vindruer. Det er de planter, som har været nogenlunde modstandsdygtige over for lus. Et kommende projekt er tilføjelsen af forskellige krydderurter.
Vinen har det godt i det drivhuslignende klima i orangeriet.
Rosenhaven er ikke bare fyldt med roser, men mange andre blomsterarter for at skabe et eklektisk og kontrastfyldt udseende. Her ses en hvid variant af Kantlobelia
Rosenhaven er ikke bare fyldt med roser, men mange andre blomsterarter for at skabe et eklektisk og kontrastfyldt udseende. Her ses en hvid variant af Kantlobelia
Orangeriet er placeret 30 meter fra hovedhuset, og oprindeligt ville Anne have haft en terrasse for at kunne nyde aftensolen, men kunne ikke få placeringen helt rigtig. Det blev i stedet til orangeriet, hvor planter og en indrettet spiseplads trives side om side. Her vokser der primært oliventræer, citrustræer, et enkelt figentræ, og endevæggen er dækket med vindruer – her er beplantningen også udtænkt sammen med Ellen Bundgaard, fortæller Anne.
– Det fungerer fantastisk fra tidligt forår til sent efterår, og der er installeret en varmeveksler, som kan varme rummet op på ingen tid. Vi er en stor familie, og orangeriet er som en udendørs spisestue midt i haven.
Her ses den engelske rose ‘John Clare’.
Blåregn er en af de slyngplanter, der egner sig særligt godt til buegange som her. Den vokser hurtigt og kraftigt, hvis den bliver passet korrekt; det vil sige godt med vanding og gødning, der er rig på fosfor og kalium. Om en blåregn blomstrer, handler om beskæringen: Kraftige skud skal beskæres først i sensomme-ren, dernæst midt vinter, så nye knopper kan udvikles.
Blåregn er en af de slyngplanter, der egner sig særligt godt til buegange som her. Den vokser hurtigt og kraftigt, hvis den bliver passet korrekt; det vil sige godt med vanding og gødning, der er rig på fosfor og kalium. Om en blåregn blomstrer, handler om beskæringen: Kraftige skud skal beskæres først i sensomme-ren, dernæst midt vinter, så nye knopper kan udvikles.
