Prisen går til ...

Gadget-journalist Jakob L. Falhof ser nærmere på årets EISA-priser, der bliver uddelt af Europas førende elektronik- og gadgetmagasiner.

European Mobile Audio System: Harman Kardon Esquire Mini

Bluetooth-højttalere er kommet for at blive, og design og lyd bliver kun bedre og bedre. Harman Kardons nyeste bud er I en klasse for sig - og har fortjent prisen.

European Multi-Room-System: Samsung M7

Endelig en værdig konkurrent til Sonos. Samsung har skabt et multiroom-system med god lyd, og som er relativt let at bruge.

European 4K Ultra HD-tv: Sony KD-65X9005B

I en tid, hvor billedkvaliteten I fladskærme bare bliver bedre og bedre, men lyden ringere, er Sony gået den anden vej. Ved at smække et par højkvalitets-højttalere direkte på skærmen, er både lyd og billede I top.

European Tablet: Sony Xperia Z2

Tablet-markedet vokser vildt, men med deres vandtætte Xperia-serie har Sony fundet en vinder-opskrift.

European Full HD-tv: Samsung UE55H7000 

Samsung har sat sig tung på tv-markedet, og 7000-serien er et bevis på, at kvalitet og nyeste teknologi også kan se flot ud.

European Travel Compact Camera: Panasonic Lumix DMC-TZ60 

Selv om flere og flere nøjes med at tage foto med telefonen, har Panasonic haft succes med Lumix-serien.

European Hi-Fi Headphone: Oppo PM-1 

Oppe er helt nu på markedet, og PM-1 er deres første produkt. Sikke en debut. Gennemført design, fantastisk lyd og god komfort har givet dem en pris.

European High-End TV: LG 77EC980V

Kurver er det nyeste nye på tv-fronten - og bliver det kombineret med OLED, som på denne model, bliver billedet så skarpt og klart, at det næsten knitrer som en frostdag.

European Consumer Smartphone: Huawei Ascend P7 

Det kinesiske firmas navn er umuligt at udtale, men de laver rigtigt gode smartphones til priser, hvor alle kan være med.

European On-Wall Loudspeaker System: Dali Rubicon LCR 

Den danske højttalervirksomhed Dali markerer sig fint på verdensmakredet, og det er nu blevet belønnet med en pris.

European Analogue Source: Pro-Ject Xtension 9 Evolution SuperPack 

Grammofonen er på vej tilbage - og hvis jeg kan få en af disse på hylden, er jeg også klar til at hoppe på bølgen.

European Compact Hi-Fi-System: JBL Authentics L16 

Der er masser af kræfter i JBL L16 og et ekstra plus er, at den også er lækkert designet.

European Lifestyle Camcorder: Canon Legria mini X 

Vi filmer og fotograferer vores hverdag som aldrig før - men dette mini-videokamera er det både let og sjovt.