Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Altid på farten ...

Vi er så vant til at have elektronik med i tasken, i lommen eller på kroppen, at vi ikke længere tænker over det.

iWatch

© bobedre.dk

Telefonen lige ved hånden. Mens vi venter på Apples iWatch, kan vi lege med i’m Watch. Uret kommunikerer med din smartphone, så du kan modtage opkald, sms og mail. Uret har desuden et stort udvalg af egne apps. Fungerer med Android og iOS. Fra 1499 kr., i’m.

Microsoft Surface

© bobedre.dk

Tablet til arbejdet. Microsoft Surface er en glimrende tablet, der kan meget mere end blot at være et legetøj. Den kører Windows RT, som er app-baseret, og kan derfor desværre ikke bruge java. Men ellers kan den det hele - og med en fuld Office-pakke og et godt tastatur, der kan tages af, er det en perfekt kombination af tablet og laptop. fra 3999 kr., Microsoft.

Sony HDR-AS15

© bobedre.dk

Video on demand. Actioncams er blevet den nye dille blandt skibumser, surfere og andre med smag for det aktive liv. Men de vandtætte og kompakte kameraer er faktisk også gode til os, der fx vil have video af, at vi er på stranden, camping eller ude at fiske. Sony HDR-AS15 er vandtæt til 60 m, og har indbygget Wi-Fi, så du kan dele dine optagelser. 2500 kr., Sony.

The Cave

© bobedre.dk

Lettere camping. En af ulemperne ved camping er, at man skal fægte med stænger, der ofte har en uheldig tendens til at ramme alle omkringstående. Ikke med The Cave, hvor den bærende struktur er oppustelig, så hele teltet er rejst på få minutter. 4100 kr., Heimplanet.

Design og god lyd

© bobedre.dk

Design og god lyd. Et af de varme navne på den danske design-himmel er Jakob Wagner, som står bag et sæt nye hovedtelefoner fra B&O Play. De er fremstillet i aluminium og læder og har en virkelig god lydgengivelse. Fås i sort eller naturfarve. 2999 kr., B&O Play.

HipKey

© bobedre.dk

Find nøgler, mobil og børn. HipKey er et danskudviklet produkt, der hjælper dig med at finde det, du holder af. Brug appen til at finde de nøgler, der sidder for enden af HipKey - eller få HipKey til at give alarm, hvis nogen flytter din mobiltelefon. Du kan også sætte den på dit barn, så du får besked, hvis barnet går mere end fx 50 m væk. Eller få din telefon til at give lyd, hvis den er væk. Duer kun til iOS. 659 kr., Apple Store.

© bobedre.dk

Relaterede Artikler