7 serve-esser

Opladeren til nøgleringen, uret uden visere og det stilfulde tv fra B&O.

Boom Boom-højttalere
Det siger Boom Boom. Et overlegent design og god lyd gør Boom Boom fra Binauruc til et spændende bekendtskab for dig, der vil have musik to-go. 1480 kr., Binauric.

Avanti-tv
Skarpt nyt fra B&O. Avanti er B&O’s bud på et 4K-tv (el. UHD). Flot design kombineret med lækre detaljer - fx glider højttaleren op i kabinettet, og tv’et “læner” sig tilbage, så det er mindre markant, når man slukker. Indstil profiler til fx børne-tv, så tv’et indstiller lydstyrke og de højttalere, der skal spille. 55", 54.995 kr., B&O.

ChargeKey-oplader
Oplader til nøgleringen. ChargeKey fra Nomad er lige så genial, som den er simpel. Hæng den i nøgleringen, og du vil aldrig mere mangle en oplader. Fås med lightning-stik (iPhone) eller mikro-usb. 160 kr., Nomad.

Freya-højttaler
Valhalla kalder. Danske Clint Digital har skabt højttaler-serien Asgard, opkaldt efter de nordiske guders hjem. På foto ses Freya, der både er pæn og har en blød og god lyd. Fås med Airplay eller DNLA til 1799 kr./1299 kr. EET Europarts.

Qimini Pocket-oplader
Trådløs lommeoplader. Qimini Pocket er en oplader i lommeformat. Ledningen med usb-stik rulles op i laderen. Fungerer til telefoner med Qi-teknologi. Fx en række modeller fra Samsung, HTC, Nokia og LG. 330 kr., Qimini.

Saturn Chrome-ur
Ur uden visere. Ziiiros nye ur-model Saturn Chrome vil pynte på de flestes venstre arm. 1340 kr., Ziiiro.

Tesla-hovedtelefoner
Tesla-teknologi. Beyerdynamics nye hovedtelefoner har en såkaldt transducer opkaldt efter den navnkundige opfinder Nikola Tesla. Hvad den gør er lidt uklart, men lyden er i top. Fås i to modeller, T51p/T51i, hvor den sidste er beregnet til iPhone. 1999 kr./2199 kr., Beyerdynamic.

Relaterede Artikler