Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

6 x godt grej

Vaskemaskinen uden knapper, vindmåleren til smartphones og den nye soundbar fra LG.

MacBook-stand,
Nordic Appeal er et dansk firma, der bl.a. har lavet denne flotte MacBook-stand, der både er en støtte til computeren og et slags hylster, der beskytter computeren under transport. Læg dertil en mere ergonomisk arbejdsstilling, og alle burde være glade. 720 kr., Nordic Appeal.

Bluetooth-hovedtelefonerne
Firmaet eStuff står bag bluetooth-hovedtelefonerne Bliss. Udover et bredt lydspektrum og et flot design har de multi-link, så man kan tilslutte to enheder samtidig - fx kan du lytte til musik fra din pc og alligevel modtage opkald over telefonen. 599 kr., EET Europarts.

Vaskemaskine
Samsung WW9000 har et hav af funktioner, men ingen knapper. I stedet betjenes den via en touchscreen - eller med din mobiltelefon. Sensorer vejer tøjet og måler, hvor beskidt det er, så maskinen selv kan dosere vaskemiddel. 16.000 kr

Hybrid-radio
Radio-flet. Lexon har allieret sig med den franske designer Mathieu Lehanneur, og det har kastet radioen Hybrid af sig. En klassisk radio, som ifølge designeren selv kombinerer en digital virkelighed med den natur, der omgiver os. Fra 700 kr., Lexon.

Soundbar NB5544
LG’s nye soundbar NB5544 tilsluttes tv’et via bluetooth, så man undgår ledninger. Designet er minimalistisk, og med 4.1-lyd og en effekt på 320 watt kan den spille de fleste stuer op. 5499 kr., LG.

Vindmåler
Danske Vaavud har skabt en succes med deres vindmåler til smartphones. Den er tænkt til sejlere og windsurfere, men er også sjov for andre. En app giver adgang til egne og andres målinger. 335 kr., Vaavud.

Relaterede Artikler