Rud Thygesen

Rud Thygesen blev uddannet designer i 1966 og har siden skabt flere klassikere som fx Kongemøblerne (1970). I 2002 indgik han et samarbejde med Form 75. En mindre virksomhed, som den erfarne designer har præget.

200611_vind_skaenk_top_full.jpg

© bobedre.dk

  • Det var sjovt at starte fra bunden. Jeg er opflasket med Kaare Klint og Børge Mogensen, men det er også en baggrund, jeg har prøvet at arbejde mig fri af, bl.a. via arbejdet for Form 75. Her har jeg fået lov til at eksperimentere, bl.a. med min fascination af art deco-stilen fra 1920’erne, siger den 74-årige Rud Thygesen.

Ellers er tidsløsheden et af de begreber, Rud Thygesen ofte jager. Han nævner netop Kongemøblerne, som han og Johnny Sørensen tegnede til Kong Frederiks 70 års-dag, som et af højdepunkterne.

  • Vi vandt konkurrencen og var helt ukendte dengang i 1970, og serien gav os job.

Denne tv-bænk byder på elegant opbevaring. De manglende håndtag i de tre lige store skuffer forstærker indtrykket af en bænk, og møblets indbyggede push-system gør det nemt at åbne skufferne: Når du trykker ind på selve skuffen, glider den ud.

Bænken produceres af Form 75 og består af mdf-plader, der er lakeret hos en autolakerer. Målene er: l 200 x h 42 x b 46 cm. Fås med enten satinforkromet stel eller med et stel af rustfrit stål, og som ekstra tilbehør en cd/dvd-inddeler. Vinderen kan vælge nuancer fra hele farveskalaen, mere end 2500 farver.

Relaterede Artikler