Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Martino Zanotta

BO BEDRE har mødt designdirigenten Martino Zanotta: Il Maèstro

Bordene Loto og Ninfea

© bobedre.dk

Martino Zanotta er på besøg i København. Han står i CasaShop, som udstiller et udvalg af den italienske producents møbler. Han er indbegrebet af en italiensk mand – cool og klædt i skræddersyet suit og hvid, let åben skjorte med manchetknapper. På håndleddet sidder et sort IWC Pilots-ur. Martino Zanotta signalerer god stil, men med kant – ligesom de møbler, han producerer.

For 55 år siden etablerede Martino Zanottas far, Aurelio, det firma, som i dag er en af klodens største møbelproducenter og trendsættere. – Min far ville bare lave produkter af god kvalitet og møbler, som udfordrede. Det er jo skønt, at nogen så også gad købe dem, siger sønnen med et glimt i øjet og tager et sip af sin espresso.

Mange designere er gennem årene gået gennem Zanottas hellige designhaller – fx Achille Castiglioni, Alfredo Häberli, Ross Lovegrove og såmænd danske Louise Campbell med Very Round Chair fra 2006.
– Vi arbejder meget med designere uden for Italien og har ikke husdesignere som mange andre. Det til-fører ny inspiration, fortæller Martino Zanotta, som betragter Danmark som en unik designnation.
– Selv om Italien er et stort designland, er I mere bevidste om design og mere kulturelle i al almindelighed. Det skaber et godt designmiljø, siger han.

Relaterede Artikler