FurnID

Den danske duo FurnID har på få år etableret sig som en succesfuld ung designgruppe, der har vakt opsigt med innovative design både herhjemme og i udlandet.

FurnID portræt

© bobedre.dk

Fulde navn: Bo Strange
Dato: 1976
Uddannelse: Møbeldesigner Danmarks Designskole, 2006

Fulde navn: Morten Kjær Stovegaard
Dato: 1974
Uddannelse: Industriel Designer fra Danmarks Designskole, 2006

FurnID blev etableret i 2006 af de tre studiekammerater Bo Strange, Morten Kjær Stovegaard og Sara Vinther Martinsen, der igennem samarbejde frembringer ambitiøst og innovativt design. Sara Vinther Martinsen er efterfølgende trådt ud af samarbejdet.

De skaber ikke design, der blot er til pynt, men derimod design der er lige så indbydende i formen, som det er relevant i funktionen ud fra tanken om, at design kan gøre en forskel.

FurnID benytter sig af enkle former i deres design, der ikke slører formålet, men samtidig rummer en dybere mening, som formen i Dekka Daybad, der integrerer stiltræk fra den danske og den arabiske verden og indvæver dem til et harmonisk og moderne udtryk.

Dekka Daybed løb med BO BEDREs pris for det mest interessante møbel på den danske møbelmesse i 2007.

Relaterede Artikler