Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Bruno Mathsson

Bruno Mathsson blev bogstaveligt talt født til at lave møbler. Som søn af en møbelfabrikant lærte han faget indefra og den selvlærte møbelarkitekt betragtes i dag som en af de største svenske formgivere

Bruno Mathsson portræt

© bobedre.dk

Fulde navn: Bruno Mathsson
Dato: 13. 01.907-17.08.1988
Uddannelse: Selvlært
Retning: Funktionalisme/Modernisme

Bruno Mathsson begyndte allerede i 1930’erne at eksperimentere med at formbøje lamineret træ i former, en teknik der senere skulle blive hans kendetegn. Med udgangspunkt i de gamle håndværkstraditioner designede han møbler, hvis organiske former er ligeså elegante som de er funktionelle. Succesen var dog ikke umiddelbar, da Mathsson i 1931 skabte stolen Græshoppen til hospitalet i hjembyen Värnamo, hvor stolen hurtigt blev forvist til loftsrummet, indtil den senere kom til ære igen i kølvandet på Mathssons succes.

Stolen Eva fra 1934, der ligesom Græshoppen er i formspændt træ og beklædt med flettede hampegjorde, fik dog en anderledes positiv modtagelse og var med til at bane vejen for Mathssons gennembrud. Derpå fulgte hvilestolen Pernilla i 1944, der videreførte Mathssons idéer om ergonomi og æstetik.

I 1940’erne og 1950’erne fokuserede Bruno Mathsson primært på arkitekturen, indtil han i 1960’erne atter vendte tilbage til møblerne, denne gang med udgangspunkt i læder, stof og stål. Det var i denne periode at stolen Jetson 66 (1965) så dagens lys samt Ellipsebordet (1968), hvor Mathsson stod for udformningen af bordbenene til Piet Heins design.

I 1981 blev han tildelt titlen af professor af den svenske regering, ligesom han har modtaget en række hædersbevisninger som Gregor Paulsson-statuetten (1955), Prins Eugens guldmedalje (1965), Ridder af Kungliga Vasaorden (1967), medlem i The Royal Society of Art, London (1978).

Relaterede Artikler