Nye kinesiske lamper med vægtløs tænd-sluk funktion

Lampeserie inspireret af traditionelle kinesiske vifter nåede sit financieringsmål på Kickstarter på 24 timer. Se, hvordan de unikke lamper fungerer.

Heng

© Heng Balance Lamp

Af og til kommer der en lampe, der skiller sig dramatisk ud fra feltet. Sådan er det med den unge kinesiske designer Li Zenwins balancelamper "Heng".

Heng er nogle nydesignedet lampe, som er blevet eksponeret på alverdens toneangivende designsites, endnu inden det første eksemplar er produceret.

Kickstarter

© Heng Balance Lamp

Heng var allerede financieret med kinesiske penge, da den også blev lanceret som Kickstarter-kampagne for at nå et europæisk og amerikansk marked. Her nåede Heng kampagnens ønskede financieringsmål på bare 24 timer. Sådan kan det gå, når crowdsourcing går viralt.

Balancelampe i birk

© Heng Balance Lamp

Produktet ser også besnærende ud. Det er inspireret af rammerne i kinesiske vinduer og i kinesiske vifter og er udført i birk. Heng skal i tidens fylde produceres i tre forskellige versioner: en firkantet, en trekantet og en eliptisk version. Den vil også kunne erhverves i både lyst og mørkt træ.

Lysfeltet fra lampen er anbragt i det indre af rammen. Det er i sig selv ret originalt. Det mest særprægede er dog den svævende afbryderfunkton.

Magnetisme

© Heng Balance Lamp

Når lampen er slukket, ligger den nedereste trækugle på lampens sokkel. Skal der blive lys, løfter man kuglen op mod den anden kugle. De kan ikke mødes, men ved hjælp af magnetisme vil de tiltrækkes af hinanden. Når dette sker, tænder lampen. Efter samme princip slukkes lampen: ved at trække de to magnetiske kugler fra hinanden.

Designpris

© Heng Balance Lamp

Dette syn er der mange, der gerne vil have på deres natbord. Lampen har faktisk allerede vundet en designpris, den såkaldte Reddot Award i 2016. Efter sigende er lampen nu også gået i produktion.

Bestilling af Heng-lamperne

© Heng Balance Lamp

De tre lamper kan forudbestilles på hos allocacoc.com. Prisen er den samme for de tre Heng-lamper: 49.95 dollars.

Læs mere om Heng-lamperne på projektets Kickstarter-side.

Relaterede Artikler