Milano flashback

Designugen i Milano er årets allervigtigste designbegivenhed. Igen i år var Danmark stærkt repræsenteret med imponerende, spændende nyheder og udstillinger ...

Smukt skrivebord

© bobedre.dk

Hans J. Wegner designede i sin tid dette smukke skrivebord, som siden har været et kostbart samlerobjekt. Nu har PP Møbler lånt et eksemplar af en amerikansk samler, analyseret alle de fine detaljer og sat det i produktion igen.

Dream Chair

© bobedre.dk

Dream Chair er skabt af den japanske stjernearkitekt Tadao Ando til Carl Hansen som en hyldest til den danske designer Hans J. Wegner.

Tungen

© bobedre.dk

Tungen er tegnet af Arne Jacobsen i 1955, men gik ud af produktion. Nu har Howe relanceret den. 3695 kr.

LA Chair

© bobedre.dk

LA Chair er designet af Nic Graham og er en nyhed fra Stellar Works, som danske OeO står bag.

Gubi-spisebordet

© bobedre.dk

Gubi-spisebordet blev vist i et nyt opdateret design af Komplot, der også står bag den oprindelige klassiker.

Danish Chromatism

© bobedre.dk

Det berømte Triennale design museum i milano dannede rammen om den smukke og meget velbesøgte udstilling Danish Chromatism, hvor den dansk-italienske designduo GamFratesi i samarbejde med arrangøren Signe Byrdal Terenziani iscenesatte klassisk og moderne dansk design. Udstillingen var opdelt i en hvid, en sort, en grå, en rød og en blå zone, hvor en lang række danske producenter havde fremstillet særlige udgaver af deres design.

Bachelor

© bobedre.dk

Verner Panton var bare 27 år gammel, da han designede Bachelor-stolen i 1955. Den er let og kan skilles ad uden brug af værktøj. Nu producerer Montana den igen.

Christian Flint

© bobedre.dk

Designeren Christian Flint viste dette utrolige spisebord af organisk formet beton iklædt en tynd skal af asketræ. Bordet blev vist på udstillingen Mindcraft13, hvor Danish Crafts hvert år promoverer dansk design og kunsthåndværk i Milano.

Pilot Chair

© bobedre.dk

Pilot Chair er skabt af Asger Soelberg for DK3. Den blev i Milano lanceret med armlæn for første gang.

Standby

© bobedre.dk

Standby af Javier Moreno Studio for danske Softline signalerer komfort med det fede sæde og elegance med den tynde ryg.

Vægsystem designet af Finn Juhl

© bobedre.dk

Vægsystem designet af den danske mester Finn Juhl i 1953. Hylder og skabe kan placeres frit. Relanceret af Onecollection.

Ding Table

© bobedre.dk

Ding Table er et sofabord og en nyhed fra Normann Copenhagen. Det er designet af tyske Ding 3000.

The Andersen Chair

© bobedre.dk

The Andersen Chair fås i mange farver og træsorter. Skallen er fremstillet i glasfiber. Designet af byKATO for Brdr. Andersen.

Catch

© bobedre.dk

Catch er en ny smuk stol designet af den spanske stjerne Jaime Hayon for &tradition.

Zaha Hadid

© bobedre.dk

Stjernearkitekten Zaha Hadid præsenterede en serie hyperorganiske borde for italienske Citco.

Trez Chair 

© bobedre.dk

Trez Chair er en stærk grafisk hyldest til brasiliansk kunst og kultur. Den er skabt af Zanini de Zanine for italienske Cappellini.

Element

© bobedre.dk

Element er en ny serie borde, der fremstår nærmest svævende takket være den enkle og smukke konstruktion. Serien er skabt af japanske Tokujin Yoshioka for Desalto.

Neto

© bobedre.dk

Neto-sidebord fra italienske Minotti. Den sorte blanke fod går igen under plader af forskellige materialer.

Mate

© bobedre.dk

Mate præsenterer sig som et finurligt entrémøbel, hvor designduoen a+b har smeltet en stol, en stumtjener, en hylde og knager sammen til ét møbel. Fremstillet af jernrør. Produceres af Living Divani.

Deep Sea og Heel

© bobedre.dk

Deep Sea og Heel er henholdsvis en opbevaringsserie fra Glas Italia og en stol fra Moroso skabt af den produktive japanske tegnestue Nendo med grundlægger Oki Sato i spidsen.

Rayn

© bobedre.dk

Rayn er et nyt udemøbel skabt af franske Philippe Starck for den tyske storproducent af udendørsmøbler Dedon.

Vetrina

© bobedre.dk

Vetrina er en smuk opdatering af det klassiske vitrineskab. Designet af Ron Gilad for italienske Monteni & C.

Strato-sofabord og Rodwood-stol

© bobedre.dk

Strato-sofabord designet af Victor Carraasco og Rodwood-stol af Piero Lissoni var begge stærke nyheder fra italienske Living Divani.

Ling

© bobedre.dk

Ling er skabt af designduoen MVW. Bordene ændrer markant udseende, alt efter fra hvilken vinkel man ser dem - fra tunge til svævende lette.

Helen

© bobedre.dk

Helen er et nyt bud på en slank og feminin udgave af den klassiske chaiselong. Stolen er designet af den italienske mester Antonio Citterio for Flexform.

T904-daybed

© bobedre.dk

T904-daybed minimalistisk udført i bøjede metalrør og træ med enkle hynder. Designet af Gastone Rinaldi for Poltrona Frau.

My World

© bobedre.dk

My World er en ny møbelserie af franske Philippe Starck for Cassina, hvor man ved hjælp af skuffer, hylder, vægge og borde kan skabe sin egen private ø.

Pilotis

© bobedre.dk

Pilotis er designet af Philippe Nigro for italienske De Padova. Karakteristisk detalje er måden, hvorpå rammen nærmest er stukken ind i stolens krop.

Clap-stol

© bobedre.dk

Clap-stol med armlæn i markante farvekombinationer. Designet af Patricia Urquiola for italienske Kartell.

Ruben

© bobedre.dk

Ruben står som en fabulerende og funktionel skulptur, der fungerer som entremøbel. Designet af Ilaria Marelli for italienske Casamania.

The Revolving Room af Moroso og Kvadrat

© bobedre.dk

Patricia Urquiola og Patrizia Moroso om the Revolving Room fortalt til BO BEDRE: (PM) - Patricia har skabt et fantastisk rum i rummet, der adskiller sig fuldstændigt fra den vanlige måde at præsentere design på. På mange måder er det mere en kunstinstallation.

Hun har arbejdet med overflader og overraskelsen, der ligger i, at det bevæger sig. Det er også smukt, at udstilingen kun eksisterer i fem dage, og så forsvinder den. Det giver den
en følelsesmæssig styrke.

(PU) - Jeg har arbejdet med Kvadrats tekstilker til mine møbler i 25 år, og det har været fantastisk at få lov til at designe en nye serie tekstiler for dem - og at de var med på at stable udstillingen på benene.

Paper Patchwork

© bobedre.dk

Paper Patchwork er farvestrålende møbler skabt af Studio Job for hollandske Moooi.

3Table

© bobedre.dk

3Table fortæller endnu en gang historien om den svenske designtrio Front, der elsker at udfordre vores vante forestillinger - denne gang om sofabordet. Produceres af italienske Porro.

Parrish

© bobedre.dk

Parrish-stolen af tyske Konstantin Grcic blev oprindelig skabt til Parrish Art Museum i Water Mill, New York. Nu har amerikanske Emeco sat den i produktion.

Mathilda

© bobedre.dk

Mathilda-stolen er et godt eksempel på den legesyge, som spanske Patricia Urquiola rummer. Træmøder læder, flet og farver hos italienske Moroso.

Toshi

© bobedre.dk

Toshi-opbevaringsserie i støvede nuancer designet af Luca Nichetto for italienske Casamania.

Gazelle

© bobedre.dk

Gazelle er et let, funktionelt, grafisk statement frembragt af designerne fra Park Associati for italienske Driade.

Octa

© bobedre.dk

Octa eller otte er navnet på dette nye bord, og forklaringen er de otte ben, der som en grafisk hånd bærer pladen. Designet af Bartoli Design for italienske Bonaldo.

Sphere Table

© bobedre.dk

Sphere Table fremstår som et arketypisk bord tilført en halvkugle, der afgrænser bordet fra verden omkring, men også vækker opsigt. Designet af Hella Jongerius for Vitra.

Modesty Vieled

© bobedre.dk

Modesty Vieled er tildækket beskedenhed og måske mere en skulptur end et siddemøbel. Skabt af Italo Roto for Driade.

Gardenias

© bobedre.dk

Gardenias hylder den fyldige blomst. Det er en organisk serie udendørsmøbler og tilbehør designet af spanske Jaime Hayon for BD Barcelona Design.

Carry On

© bobedre.dk

Carry On er et farverigt og bærbart siddemøbel fremstillet i uld med træhåndtag. Designet af Mattias Stenberg for svenske Offecct.

Cut

© bobedre.dk

Cut - ny skalstol med forskellige stel - fx dette supergrafiske i rødt. Designet af Francesco Rota for italienske LaPalma.

Uncle Jo

© bobedre.dk

Aunts and Uncles - en lille ny familie af stole designet til italienske Kartell af franske Philippe Starck. Den viste stol hedder Uncle Jo.

Membrane

© bobedre.dk

Membrane består af en farvet metalramme iklædt et særligt 3d-vævet tekstil. Stolen er både let og komfortabel. Designet af britiske Benjamin Hubert for tyske Classicon.

Teso

© bobedre.dk

Teso fra den britiske arkitekt Norman Fosters tegnestue er fremstillet ved hjælp af robotter, som har forvandlet metal til en smuk base. Fås i stål, bronze eller messing hos Molteni & C.

Pianissimo

© bobedre.dk

Pianissimo designet af Lars Beller Fjetland for Disciplin er en smuk korklampe, hvor skærmen er skåret, så det ligner tekstil.

Slope

© bobedre.dk

Slope designet af Skrivo for italienske Miniforms. Fremstillet i farvet metal og træ.

Spiry

© bobedre.dk

Spiry fra italienske Axo Light er en lysspiral, der snor sig ned gennem rummet.

Hammerlamp

© bobedre.dk

Hammerlamp - en ironisk designkommentar fra danske Tom Rossau, hvor den tunge hammer bære den lette papirskærm.

Ronde

© bobedre.dk

Ronde er med sit enkle og elegante formsprog et godt bud på en fremtidig klassiker. Designet af Oliver Schick for Gubi.

Ipnos

© bobedre.dk

Ipnos fra italienske Flos er opstået, ved at designduoen Rossi & Bianchi har skrællet alt overflødigt af en lanterne. Den tilbageværende metalramme er oplyst af tynde LED-tråde.

Shelter Lamp

© bobedre.dk

Shelter Lamp er en enkel, karakterfuld lampe, der fås som både gulv- og bordmodel. Duoen Holmbäck-Nordentoft har med lampen skabt en nyfortolkning af Verner Pantons Panthella-lampe for Normann Copenhagen.

Twist

© bobedre.dk

Twist er Ferruccio Lavianis bud på en lampe, der er inspireret af et stykke stof, der snor sig om sig selv. Lampen er fremstillet i polykarbonat og aluminium. Produceres af italienske Kartell.

Cloche

© bobedre.dk

Cloche. I slukket tilstand er Cloche fra Leucos metallisk og massiv at se på. Overraskelsen kommer, når man tænder og skærmen er gennemskinnelig og får et luftigt udtryk. Designet af Danilo de Rossi.

Bell Lamp

© bobedre.dk

Bell Lamp. Klokken repræsenterer en tidlig og meget essensiel form for kommunikation, hvor lyden samler folk. Den symbolik har hollandske Marcel Wanders taget udgangspunkt i med lampen, der produceres af Moooi.

Ceramic HeadHat

© bobedre.dk

Ceramic HeadHat fra spanske Santa & Cole. Her i keramik og aluminium. Fås i flere størrelser og i forskellige materialer.

OLED

© bobedre.dk

Philips Lumiblade. OLED er lysplader på ca. én mm. tykkelse, der kan være runde, firkantede, eller hvad man vil. Pladerne sættes sammen til smukke lamper.

Bell Table Light

© bobedre.dk

Bell Table Light i hyperpoleret formpresset stål. Lampen reflekterer og falder ind i omgivelserne. Designet og produceret af Tom Dixon.

Nebula

© bobedre.dk

Nebula er fremstillet af aluminium med et særligt mønster. I kanten løber et bånd af LED, hvilket tilsammen giver et fortryllende lys. Designet af Ross Lovegrove for italienske Artemide.

Silenzio

© bobedre.dk

Silenzio er lavet af lydabsorberende materiale og beklædt med Kvadrats Hallingdal-stof. Design af Monica Armani.

Equo

© bobedre.dk

Equo fra Koncept gemmer på 42 LED-dioder, der giver det optimale lys ved skrivebordet. Lampen kan takket være designet justeres i alle tænkelige vinkler. Bell Xpress.

Cheshire

© bobedre.dk

Cheshire er inspireret af katten i Alice i Eventyrland. Lampen fås som pendel, bord- og gulvlampe. Den er designet af dansk-italienske GamFratesi for Fontana Arte.

Knot

© bobedre.dk

Knot er en skulpturel bord- eller gulvlampe fra lysgeniet Ingo Maurer. Fremstillet i polyamid, stål og aluminium.

Louise Campbells nervøse lysekrone

© bobedre.dk

Et af de spektakulære indslag i Milano 2013 var den danske designer Louise Campbells store lysekrone designet for den franske krystalglasproducent Baccarat.

Den store krystalkrone bærer navnet Nervous Zénith Chandelier og er Louise Campbells fortolkning af Baccarats klassiske Zénith-lysekrone med 48 lys.

Louise Campbells version er legesyg og rummer det uperfekte og skæve, hvilket gør den mere menneskelig. Det er, som navnet antyder, en nervøs udgave af den oprindelige klassiker, men den rummer stadig det excentriske og en ubestridelig skønhed.

Ro

© bobedre.dk

Ro er resultatet af et samarbejde mellem danske Fritz Hansen og den spanske designer Jaime Hayon. Den blev præsenteret for offentligheden i Milano.

Clarissa Hood

© bobedre.dk

Clarissa Hood er hård og beskyttende på ydersiden, men blød og åben på indersiden - lidt som en styrthjelm. Designet af Patricia Urquiola for Moroso.

Longwave

© bobedre.dk

Longwave blev til i samarbejde mellem Diesel og Moroso. De beskriver selv stolen som en motorcykel fra 1960’erne med en ny motor. Med andre ord en nyfortolkning af lænestolen, der kun kan opstå, når design møder mode.

P22

© bobedre.dk

P22 er en ny lænestol fra italienske Cassina, skabt af designeren Patrick Norguet. En glat skal er foret med et blødt indre og båret af en ramme i poleret eller farvet aluminium.

Heritage Chair

© bobedre.dk

Heritage Chair designet af den danske møbelsnedker Frits Henningsen i 1930 er blevet relanceret af danske Carl Hansen & Søn.

© bobedre.dk

null

Relaterede Artikler