Kom til eksklusiv forkælelse i Magasin

Kom til en fantastisk shoppeaften og forkælelse med Fashion and Design After Dark i Magasin torsdag 25. september. Se hele programmet her.

Torsdag 25. september afholdes det populære shoppeevent Fashion and Design After Dark, der er et samarbejde mellem Costume, Costume Living, Bo Bedre, Bolig Magasinet og Magasin. Eventen foregår i Magasin på Kongens Nytorv, og her vil være en række eksklusive events og ren forkælelse til de fremmødte samt goodie bags til de hurtige. Det kræver ingen tilmelding at dukke op, og det er selvfølgelig også helt gratis.

Følg Fashion and Design After Dark på Instagram under #FAD2014 eller på @magasindunord. Du må også meget gerne selv bruge #FAD2014 op til og under den skønne shoppeaften.

Se hele programmet her og hold dig opdateret på bobedre.dk/afterdark, hvor vi løbende vil tilføje nyheder om eventen.

DET SKER I BEAUTYAFDELINGEN (STUEETAGEN)

Kl.18-21
Kom forbi Mac Cosmetics makeup-bar eller Elizabeth Arden, hvor du kan få gode råd og tips eller selv få lagt makeup helt gratis. Book en tid på [email protected] til tips og råd eller få lagt en makeup hos vores makeup artister.

Besøg aftenens Opi neglebar, hvor du kan booke en tid og få lagt neglelak.

Mød Custumes skønhedsekspert Louisa i stueetage hvor hun giver tips og råd til efterårets look.

Mød Andrea Elisabeth Rudolph fra Rudolph Care til en god snak om hudpleje.

Der vil blive serveret lækre snacks fra Burts, og Magasins vand uddeles.

AcaiAcai uddeler lækre Juice fyldt med antioxidanter og vitaminer i stueetage

DJ Ester Urioste sørger for lækrere toner.

Designeren bag by Biehl Charlotte Biehl fortæller om efterårets smykker.

Mød Magasins nye Beauty Shopper i Beautyafdelingen. Book en tid hos hende, når du møder op på selve aftenen og deltag i konkurrencen om 3.000 kroner at shoppe for hos hende (tiden kan afholdes en anden dag). Det er helt gratis at booke tiden, og den personlige shopper vil ud fra dine ønsker og behov finde en række produkter frem til dig - har du brug for mere, eller har du flere ønsker, henter hun naturligvis noget mere. Vinderen trækkes dagen efter.

DET SKER I FASHIONAFDELINGEN (2. ETAGE)

Kl.18-21

I løbet af aftenen bliver der uddelt lækre forfriskninger fra Tempt cider og Glaceau vitaminwater, og du kan også få lækre smagsprøver fra Johan Bülow og Burts, mens du lytter til Dj Frederik Schlütter.

Du kan også besøge de helt nye, færdigbyggede shops på 2. etage, og shoppe de nye efterårskollektioner. Butikkerne er Wood Wood, Polo Ralph Lauren og Custommade (der er nye i Magasin) samt Day Birger et Mikkelsen (der har fået en ny shop).
Her kan du i prøverummet style dit eget look fra en af de fire mærker og uploade det til Instagram med hashtagget #FADcustommade, #FADwoodwood, #FADralphlauren eller #FADday og deltage i konkurrencen om at vinde tøj for 3.000 kroner fra det brand, som du styler. Vi trækker fire vindere (en fra hvert brand) dagen efter.

Besøg også loungen, hvor du kan møde Costumes moderedaktion, se vores udvalgte efterårsfavoritter og få gode råd og tips til efterårssæsonen. Der er goodie bags til de hurtige.

Mød Magasins Personlige Shoppers. Book en tid hos dem, når du møder op på selve aftenen og deltag i konkurrencen om 3.000 kroner at shoppe for hos din Personlige Shopper (tiden kan afholdes en anden dag). Det er helt gratis at booke tiden, og en Personlig Shopper hjælper dig med at gøre dine tøjndkøb overskuelige, og sammensætter en garderobe med udgangspunkt i dine behov, din facon, din stil og dine ønsker. Når du booker tid hos Magasins Personlige Shoppere, skal du udfylde et skema, så de ved lidt mere om din stil, dine ønsker og dine mål. Herudfra vælger din Personlig Shopper en lang række forslag, der hænger klar til prøvning, når du ankommer. Mangler du noget, henter hun mere. Vinderen trækkes dagen efter.

Mød designer Josephine fra A Question Of, som viser arbejdet bag en kollektion, og deler bobler ud.

Style dit eget look fra enten WoodWood, Costumade, A question of, Day Birger et Mikkelsen og upload det til instagram med hashtagget #FAD2014 @Magasindunord så deltager du i konkurrencen om tøj til en værdi af 3.000 kr. fra det pågældende mærke.

DET SKER I BOLIGAFDELINGEN OG I HC ANDERSENS LOUNGE (3. ETAGE)

Kl.18
Kom til foredrag med Emilia Van Hauen - Ladycool Dit køn er en styrke - brug det!
Se mere på Emiliavanhauen.dk. Test dig selv her!
Tilmelding via eventmail: [email protected] (begrænsede pladser). Noter i emnefeltet, hvilket foredrag det er, du ønsker at høre. Det er først til mølle og alle får svar per mail.
Goodie bags uddeles.

Kl.18.45
Kom til foredrag med designer Louise Roe - hør hendes historie, og om de nyeste designs fra hendes hånd. Der vil være spørgerunde med Anja Hellberg fra Bolig Magasinet.

Tilmelding via eventmail: [email protected] (begrænsede pladser). Noter i emnefeltet, hvilket foredrag det er, du ønsker at høre. Det er først til mølle og alle får svar per mail.

Goodie bags uddeles.

Kl.19.30

Kom helt tæt på Steltons awardvindende designduo Holmbäck/Nordentoft. Hør dem fortælle om deres design og inspiration og få lejlighed til at stille spørgsmål, hvis der er noget du bare må vide. Der vil være spørgerunde med Anja Hellberg fra Bolig Magasinet.

Tilmelding via eventmail: [email protected] (begrænsede pladser). Notér i emnefeltet, hvilket foredrag det er, du ønsker at høre. Det er først til mølle og alle får svar per mail.
Goodie bags uddeles.

Kl.18-21

På boligetagen spilles etagen op med lækker musik fra Dj’en Mads Dalholt, samtidig med du sipper Tempt cider, Nespresso kaffe. Der vil blive serveret lækre smagsprøver i vores køkken fra kokken Nikolaos Strangas.

Mads Høg Olsen, Product Sales Specialist, fra Eet Europarts, Brian Larsen, CEO, fra Clint Digital og Emil Brink, Specialty Retail Manager, fra B&O Play kommer alle og fortæller om deres brands produkter.

Sara Schmidt, Creative Director og indehaver af Brandts Indoor, vil være tilstede på aftenen og give inspirerende tips til din indretning i etnisk/skandinavisk stil. Mød hende ved Brandts Indoors udstilling på boligetagen.

Mød redaktionerne fra Bolig Magasinet, Bo Bedre og Costume Living og få tips til din indretning. Tag gerne billeder med af din bolig og bliv guidet til ny inspiration eller nye køb. Der vil være goodie bags til de hurtige.

Book en tid hos Magasins Personlig Bolig Shoppers i loungen, når du møder op på selve aftenen og deltag i konkurrencen om 3.000 kroner at shoppe for hos din Bolig Shopper (tiden kan afholdes en anden dag). Det er helt gratis at booke tiden, og Magasins BoligShoppers hjælper dig med at gøre dine boligindkøb overskuelige og sammensætte tingene ud fra dine behov, stil og ønsker. Vinderen trækker vi dagen efter.

De nominerede til Bolig Magasinet og Bo Bedres Design Awards udstilles på 3. etage allerede fra mandag 22. september og hele ugen. Oplev dem til Fashion and Design After Dark.

DET SKER I MAD&VIN (UNDERETAGEN)

KL.18-21

Kender du Løgismoses Vinklub for Kvinder? Denne aften er vinbaren reserveret til kvinder - såvel ikke-medlemmer, som evt. nye medlemmer og gamle medlemmer - da Løgismoses Vinklub for Kvinder afholder 4 gratis vinsmagnings sessioner med en kort intro til Vinklubben. Smagningerne ledes af en sommelier fra Løgismose, aftenens tema er mousserende vine, og de smagte vine sælges til en særpris på aftenen. Smagningerne finder sted kl 18-20, og hver session varer 30 minutter. Da der er et begrænset antal pladser, skal man tilmelde sig på [email protected]. Noter i emnefeltet, at det er vinsmagning den 25/9, du ønsker at deltage i. Billetterne fordeles efter først til mølle-princippet og alle får svar per mail.

Magasin Chokolade byder på deres torsdagstreat af lækre chokolader, og Summerbird byder på økologisk chokolade.

Der trylles med lakrids i køkkenet hos Johan Bülow.

null

Relaterede Artikler