©

Forfriskende nyhed

I samarbejde med designduoen Ronan & Erwan Bouroullec lancerer finske Iittala en ny og enkel vaseserie.

Finske Iittala er synonym med enestående glaskunst og er mest kendte for ikonvasen fra Alvar Aalto. Iittala lancerer nu en ny serie af vaser, som er designet af den verdenskendte franske designduo: Ronan og Erwan Bouroullec. Vaseserien hedder “Ruutu”.

Ruutu består af ti håndlavede vaser i fem størrelser og syv farver. Vaserne produceres på Iittalas finske glasfabrik, ligesom Aalto-vasen. Iittala har en traditionsrig historie, hvor Ruutu står som et nyt og forfriskende element.

I modsætning til Aalto-vasen, er Ruutu kendetegnet ved et stringent og stramt formsprog. Navnet betyder diamant på finsk, hvilket hentyder til Ruutus geometriske form. "Glas er et materiale, der kan lide runde former. Når det er varmt, flyder det som honning, men det kan ikke lide at blive trukket ind i en meget streng, geometrisk form. Derfor bevæger vi os på grænsen af, hvad materialet kan ved at tvinge det ind i den stramme form. Det kan kun lade sig gøre, når man arbejder med de største eksperter inden for glaskunsten", forklarer Erwan Bouroullec. Det nye vasedesign er en inspirerende udfordring for håndværkerne, og hver vase fremstår som et forenklet mesterværk, som tager 24 timer at frembringe.

Vaserne kan købes fra januar 2015.

Vejledende udsalgspriser:
Ruuto vase, 11,5 x 8 cm, klar eller ørken: 599,95 kr. Ruuto vase, 11,5 x 14 cm, tranebær: 1299,95 kr. Ruuto vase, 11,5 x 14 cm, salmon pink: 999,95 kr. Ruuto vase, 11,5 x 18 cm, klar eller grå: 1099,95 kr. Ruuto vase, 20,5 x 18 cm, mosgrøn: 1499,95 kr.
Ruuto vase, 20,5 x 18 cm, tranebær: 1999,95 kr.
Ruuto vase, 20,5 x 27 cm, klar eller kobber: 1699,95 kr.