Følg vinderne af FSC Design Awards rejse dag for dag

Med tørrebordet "DryUnder" vandt de to arkitektstuderende, Anne Nørbjerg og Sanne Kyed, FSC Design Award 2012 foran 75 andre bæredygtige designs.

© bobedre.dk

Anne og Sanne er nu taget på deres vinderrejse til Kina, hvor de blandt andet får mulighed for at udarbejde en prototype af deres vinderdesign på et lokalt værksted og komme helt tæt på arbejdet med FSC og bæredygtigt skovdrift i Kina.

Følg Anne og Sannes mange oplevelser i Kina på bloggen dagligt på www.fsc.dk/designrejse samt på BO BEDRE's instragramprofil: http://instagram.com/bobedredk

DryUnder - et vinderdesign
Anne og Sanne har med deres vindedesign formået at leve op til FSC Design Awards krav ved at kombinere bæredygtighed med æstetik og funktionalitet. Ideen bag ”DryUnder” er at udnytte den trange plads, der ofte er på små altaner, idet bordet på få sekunder kan forvandles til et tørrestativ. Om deres designtilgang fortæller Anne og Sanne; ”Vi tænker praktiske og holdbare løsninger men uden at gå på kompromis med det æstetiske”.

Efter FSC Design Award har flere fået øjnene op for det innovative design. Det har blandt andet resulteret i, at Anne og Sanne har vundet Formlands Upcoming Award og BO BEDREs rejselegat til studerende. De har nu valgt at gå iværksættervejen ved at starte deres eget firma, Nørbjerg & Kyed, hvorom de fortæller: ”Vores vision er at blive en virksomhed med eget brand, hvor vi udvikler designs til hverdagens brug og følger designet fra første skitse til det står færdigt i butikkerne”.

Om designrejsen
Det er 7. år i træk, at FSC Danmark sender vinderen af FSC Design Award på en rejse til en FSC-certificeret skov et sted i verden. Formålet er at vise, hvordan FSC gør en forskel for skov, dyr og mennesker, og hvordan valget af bæredygtigt træ har stor indflydelse på skoven og dens indbyggere. På dette års designrejse til Kina får Anne og Sanne følgeskab af en journalist og en fotograf, og sammen tager de på en uforglemmelig rejse, som kan følges dag for dag.

Vinderrejsen til Kina støttes af IKEA Danmark, som samarbejder med både FSC og WWF for at udbrede bæredygtigt skovbrug. I Kina skal vinderne blandt andet besøge en af WWF’s skovprojekter og dermed opleve, hvordan arbejdet med ansvarlig skovdrift foregår.

Relaterede Artikler