©

Stumtjener 2.0

I mange hundrede år har den holdt på frakker, jakker og hatte uden at forandre sig synderligt meget. Men nu har stumtjeneren fået en elegant - og dansk - opgradering.

Man ved, at design er godt, når det svarer på spørgsmål, som man ikke engang havde tænkt på at stille. For hvorfor skal en stumtjener stå på jorden (det behøver den ikke)? Hvorfor kan den ikke hænge ned fra loftet og derved tage mindre gulvplads (Det kan den sagtens)?

Når man ser på den skønne, frit hængende Copenhanger, skabt af Lise Vilslev og Mathilde Møberg, så indser man, at det har været traditionerne, der har holdt stumtjeneren fasttømret til gulvet. For den fine designmæssige perle, der hænger i en robust og lækker lædersnor, giver et andet - og mere luftigt udtryk. Den er særligt velegnet til mindre rum, hvor pladsen ikke er noget, man har i overflod, og med sit rå, naturlige udtryk kan man sagtens forstå, hvorfor den er blevet nomineret til en Design Award som årets læserfavorit.

Copenhanger fås fra 1.300 kr. og kan købes på DesignFund.dk lige her.