37 designnyheder
Det dansk-italienske par Gam plus Fratesi, der er Stine Gam og Enrico Fratesi, står bag den finurlige stol Cartoon, der nu er sat i produktion af svenske Swedese. Stolen er formet i eg, og sæde og ryg betrukket med 100 % uld, 7870 kr., Swedese. Grå puf i 100 % uld, designet af det nye danske firma My Hideaway, diam. 30 cm, h 40 cm, 799 kr., My Hideaway. Pantone kop, 99 kr., Hetland Nordic. Glaspendler med stofledning, Pollish, 1700 kr. pr. stk., Design by Us.
Linoleum på borde klinger måske gammeldags, men naturproduktet, der er baseret på hørolie, er nu udviklet så meget, at det ikke længere har en pind at gøre med karryfarvede institutionsgulve. Bordlinoleum tåler en del, og designer Bente Rübner har skabt en serie spise- og sofaborde, der laves i 40 standardstørrelser med 12 forskellige overflader og også på individuelle mål. Her ses sofabord, 60 x 60 cm, 6250 kr., flere priser på forespørgsel, spisebord 100 x 200 cm, 16.500 kr., Haslund Interior. Lilla glasvase, Simplicity, designet af Cecilie Manz, h 18,5 cm, diam. 27 cm, fås også i røgfarvet, 499 kr., Holmegaard. Petroleumsfarvet fyrfadsstage, Filigran, designet af Lin Utzon, h 7 cm, 149,75 kr., Rosendahl. Hvid vase i benporcelæn med dekoration i mørkeblå og sølv, h 17,5 cm, 200 kr., Rikke Jacobsen. Petroleumsfarvet vase, Filigran, designet af Lin Utzon, h 21 cm, 399,75 kr., Rosendahl. Vase i hvidt benporcelæn med dekoration i koral og guld, h 17,5 cm, 200 kr., Rikke Jacobsen.
Sid i en hummer Det danske firma Verikon er et forholdsvist ubeskrevet blad i designsammenhænge. Men nu tager det jyske firma revanche med stolen Lobster, der tydeligt er inspireret af kroppen på krebsdyret. Hele bagsiden er i formspændt valnøddetræ med sort læder på indersiden. Stolen kan dreje, og bærearmen i rustfrit stål fjedrer. Lobster fås også i egefinér med andre farver skind eller betræk, designet af Oluf Lund og Eva Paarmann, 27.500 kr., Verikon. Den sorte lysestage The More the Merrier er designet af Louise Campbell. Tanken er, at stagerne kan sættes sammen efter behov. Sæt med 7 holdere og 6 arme, formet i gummi og metal, fås også i hvid, 695 kr., Muuto. Orange filtpude med hvide syninger, 30 x 40 cm, 399 kr., Hay. Grøn pude, groftvævet, 30 x 50 cm, 299,95 kr., 2F Home, Magasin.
Blærede barstole Den danske designer Verner Panton skabte i 1955 en stol med farvet fletsæde til en restaurant i Tivoli, og stolene fik tilnavnet Tivoli-stolen. I 2004 kom barstolen til serien, og i år fås den nu i nye farver som den varme orange og den klare grønne. Joakim Lassen, der er direktør i designfirmaet Djob, kan huske stolen fra sin barndom, hvor den stod i haven. Da han stødte på stolen for nogle år siden, ville han producere den igen. Sædet er af kunstgummi med nylonkerne, og det tager halvanden time at flette sædet i hånden. Barstol, Tivoli, fås i 8 farver, sædehøjde 76 cm, h 93 cm, 3375 kr., Djob. Danske Design By Us er kendt for sin legende og humoristiske tilgang til design, og barstolen Clown er ingen undtagelse. Det ternede sæde og den skrå ring til at hvile fødderne på får smilet frem. Barstol, Clown, fås også med sort og hvidt betræk, h 74 cm, 1800 kr., Design By Us. Stribet pude, designet af Lisbeth Friis, 849 kr., Danish Crafts.