Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

23 designnyheder

Hyldest til Bauhaus, påklædningsstol, Nørgaard fortolker finsk klassiker ...

© bobedre.dk

Hyldest til Bauhaus. En af de største designoverraskelser i 2012 var kinesiske Stellar Works, der præsenterede en stærk kollektion under kreativ ledelse af danske OeO. Nu er der kommet nyt fra det elegante brand, og denne gang er det OeO selv, der står bag designet. De læderpolstrede nyheder er inspireret af Bauhaus-skolen i 1920’erne og er nærmest træudgaver af Mies van der Rohes berømte klassikere. Sofa fra 25.000 kr., Stellar Works.

© bobedre.dk

Påklædningsstol. High Back Chair er en fin nyhed fra designeren Jimmy Kessler. Den multifunktionelle stol i egetræ er skabt til at stå op ad væggen. Stolens høje ryg er ifølge designeren et humoristisk touch, og stolen gemmer på hylder og en lille skuffe. Stolen er fremstillet i egetræ og er et sjovt og praktisk møbel til entreen eller soveværelset. H 141,5 cm, b 42 cm, 2190 kr., Jimmy Kessler.

© bobedre.dk

Hyldest til Bauhaus. En af de største designoverraskelser i 2012 var kinesiske Stellar Works, der præsenterede en stærk kollektion under kreativ ledelse af danske OeO. Nu er der kommet nyt fra det elegante brand, og denne gang er det OeO selv, der står bag designet. De læderpolstrede nyheder er inspireret af Bauhaus-skolen i 1920’erne og er nærmest træudgaver af Mies van der Rohes berømte klassikere. Daybed fra 15.500 kr., Stellar Works.

© bobedre.dk

Nørgaard fortolker finsk klassiker. Du kender den helt sikkert fra børnehaven eller skolen, og der er solgt mellem 4 og 6 millioner eksemplarer gennem årene. Stool 60 fra 1933 er en af Alvar Aaltos utallige klassikere, og finske Artek har netop fejret skamlens 80 års fødselsdag. Den danske modedesigner Mads Nørgaard har fået æren af at sætte sit aftryk på jubilæet og har designet to special editions – I Like Stripes Vol. 2 & 3. Den ene (Vol. 2) er fremstillet i birk med et mønster i sort print, og Vol. 3 er en serie genbrugte taburetter betrukket med det klassiske sort-hvide stof, der blev brugt til den legendariske T-shirt 101, som Mads’ far, Jørgen Nørgaard, designede i 1970’erne. Vol. 2 koster 2000 kr. og Vol. 3 koster 2700 kr., Mads Nørgaard.

© bobedre.dk

Moderne sætterkasse. Designeren Henrik Ilfeldt har med egne ord skabt en ny fortolkning af sætterkassen. Møblet hedder Caja, og fungerer godt med sine rum i forskellige størrelser, der lapper ind over hinanden. Fås i sort eller hvid. Fremstillet i mdf. H 81 x b 101 cm, 1199 kr., Bolia.

© bobedre.dk

Fin magasinopbevaring. Vega er en enkel og lækker løsning på problemet med at opbevare sine magasiner og smukke coffeetable-bøger. Holderen, der har plads til ca. 60 magasiner, er designet af Anders Folke Andersen og er fremstillet i ubehandlet eg. B 201,5 x h 30 cm, 2599 kr., FoxyPotato.

© bobedre.dk

Den perfekte spisebordsstol? Designere bliver ved med at jagte formlen på den perfekte spisebordsstol. Curve er et bud, for den er både pæn og yderst komfortabel. Stolen har armlæn, hvilket er et plus, når man skal sidde længe, og der er tilmed kræset for håndværket ned til allermindste detalje. Det er arkitekterne Søren Nissen og Ebbe Gehl, der står bag designet og stolen er fremstillet i træ, hvor ryggen er føjet til armen med en god gammeldags tapsamling. Sædet er polstret med læder. Fås i eg, ask, valnød og sortbejdset ask med sæde i sort Viking-læder. Fra 4994 kr., Naver Collection.

© bobedre.dk

Bølget børnemøbel. Utzon Kids er en lille ny producent, der har som mål at skabe smukke designmøbler til børn – møbler, der passer ind i en moderne indretning. Det første bud er Wave Chair i træ med læder eller tekstilbetræk. Fra 6500 kr., Utzon Kids.

© bobedre.dk

Bo Concept. Stumtjener, der læner sig op ad væggen og strækker sine grene ud i rummet. Fås i rød, sort, og mat blå. H 190 x d 36 cm, 1295 kr., Bo Concept.

© bobedre.dk

Grøn arkitektur er ikke længere en marginal genre. Det er blevet mainstream, og bind to i denne serie viser spektakulær bæredygtig arkitektur fra hele verden. Bogen er en rundtur i bjergtagende billeder og projekter, og giver på samme tid et indblik i en ny generation af arkitekter, der tager miljøet yderst alvorligt. 416 sider, 225 kr., Taschen.

© bobedre.dk

Elektronisk stearinlys. Den kunstneriske lys-ekvilibrist Ingo Mauer har sammen med designeren Mortiz Waldemeyer skabt My New Flame, der bedst kan beskrives som et elektronisk stearinlys. Lampen er som et lys med en flamme, der står og blafrer i vinden, men det er ren illusion. Flammen kommer nemlig fra et dobbeltsidet LED-display, hvor LEDerne ved hjælp af sofistikeret programmering bevæger sig som en naturtro flamme. 3199 kr., Superstudio.

© bobedre.dk

Pak skamlen væk. Pal er en lille fin skammel designet af norske Hallgeir Homstvedt. Som barn forsøgte han at lave sit eget skateboard ved at bøje et stykke træfinér, og nu mange år senere er benene lavet, så de kan afmonteres i et snuptag, så skamlen kan lægges væk, når den ikke bruges. Fås i hvid, natur og sort. 1275 kr. + forsendelse, One Nordic Furniture.

© bobedre.dk

Klassiker er tilbage. Det var helt tilbage i 1955, at Ikea lancerede det lille bord ved navn Lövet for første gang. Dengang blev bordpladen fremstillet i palisandertræ – en træsort, man ikke længere må bruge, fordi det i dag er en truet træsort. Og det var efter sigende også det første møbel, man fik udleveret i en flad pakke og selv skulle samle, når man kom hjem. Nu har Ikea relanceret den lille klassiker. Pladen er dog denne gang fremstillet i bejdset poppel-finér. H 51 x b 39 x l 77 cm, 459 kr., Ikea.

© bobedre.dk

Opbevaring med uendelige muligheder. Skovby har udviklet det praktiske Modo-system, der fås i en lang række moduler, der igen fås i ni forskellige træsorter. Det giver selvsagt en masse kombinationsmuligheder, der tager højde for de fleste menneskers behov – uanset om man bor i en stor villa eller en lille lejlighed. Fra 3359 kr., Skovby.

© bobedre.dk

Nordisk Lys. Designeren Jonas Højgaard står bag denne enkle fatning i eg, der kontrasteres af en farvefuld stofledning. H 10 x diam. 8 cm, 400 kr. Den viste Sparkle Bulb-pære koster 250 kr,, Nordic Tales.

© bobedre.dk

Spine nu som spisebord. Den succesfulde Spine-møbelserie, designet af Space Copenhagen, har længe gået sin sejrsgang med sine elegante stole og borde. Nu er der føjet et spisebord til, der med det spinkle metalstel og ben og plade i eg atter rammer plet. L 210 x b 110 x h 72,5 cm, 36.960 kr., Fredericia Furniture.

© bobedre.dk

Huse i trætoppen. Børn elsker træhuse, der gemmer sig fra verden højt oppe i trækronerne i baghaven eller i skoven. Nogle voksne mister aldrig fascinationen for de fine gemmesteder, og ved at kigge i bogen Tree Houses forstår man hvorfor. Bogen viser 50 smukke træhuse fra hele verden bygget af voksne arkitekter. 352 sider, 500 kr., Taschen.

© bobedre.dk

FRITZ HANSEN. Coat Tree i ny multigrå udgave. Designet af Sidse Werner. H 193 x d 65 cm, 5898 kr., Fritz Hansen.

© bobedre.dk

Amarican grafitti. AYR-Copenhagen er et nyt dansk designfirma, der netop har præsenteret deres første produkt. Lampeserien UTAH er med producentens egne ord inspireret af vild og rå native americana - udtrykt grafisk på en klassisk lampe- form. Bag det grafiske udtryk står Maria Leonhardt, som har en baggrund i arkitektur og kommunikation - og mange års erfaring i modebranchen. Den fås i tre størrelser: diam. 23 cm, 38 cm og 49 cm, 1299/1999/2499 kr., CasaShop.

© bobedre.dk

GLOBE ZERO 4. Som et afbladet efterårstræ står stumtjeneren Penny i entreen parat til at modtage overtøjet. Den er designet af Busk og Hertzog og fås i sort eller hvid. H 170 x d 61 cm, 4625 kr., Globe Zero 4.

© bobedre.dk

Indiske modetæpper. Den innovative danske tæppeproducent Ege har indgået et samarbejde med den indiske modedesigner Rohit Bal, hvis fans tæller stjerner som Uma Thurman, Naomi Campbell og Cindy Crawford. Samarbejdet har født en serie smukke tæpper, der er samlet under navnet The Indian Carpet Story, og som fortæller historien om det Indien, som designeren elsker. – Jeg ønskede at skabe en kollektion inspireret af mit Indien, men på samme tid ønskede jeg, at det skulle være det moderne Indien. Kollektionen har en global tiltrækningskraft, og jeg er meget stolt, da dette er første gang, at en indisk designer laver et så stort projekt, fortæller Rohit Bal. Tidligere har Ege primært arbejdet sammen med europæiske designere, og dette er første gang, at den danske producent har arbejdet sammen med en designer fra Indien. Kollektionen, der er vævet i genbrugsgarn, består af både væg-til-væg-tæpper og små tæpper, der bærer Rohit Bals signatur. Tæppene fås fra 140 x 200 cm til 2595 kr., Ege Tæpper.

© bobedre.dk

Designskat. Hvad gør et møbel til en klassiker, der formår at holde sig frisk på trods af tidens gang og hvilke processer ligger bag? Dette værk fortæller historien om en række tidløse møbler fra det 20. og 21. århundrede samt skaberne bag. 336 sider, 375 kr., Braun.

© bobedre.dk

Snedkersymfoni. I mere end 60 år har Haslev Møbelsnedkeri produceret kvalitetsmøbler og den nye serie borde, Symphony, er ingen undtagelse. Inspirationen er hentet i 1950’ernes klare formsprog, og bordene fås fra 2500 kr. for det lille sidebord, Haslev Møbelsnedkeri.

Relaterede Artikler