17 designprodukter

Lampen med birkestamme, magasinholderen med tynde stålben og loungestolen i lemon.

null

PLAYdinner-Lamé-bord

Designduoen Bruunmunch har udforsket ellipseformen og fundet ud af, at det er den franske matematiker, Gabriel Léon Jean Baptiste Lamé, der står bag den formel, man tegner en ellipse ud fra. Af samme grund kalder de deres nye spisebord PLAYdinner-Lamé. Det er håndlavet i Danmark og fås i massiv eg med naturolie, hvidolieret eller sæbebehandlet eg. Bordet har desuden magasin til to tillægsplader Fra 11.995 kr., Bruunmunch.

Lampe
Lampeserien Pleated CPH er skabt af Mette Sandenholt. Lampen er fremstillet i PVC, og en fin detalje er det børstede kobberrør, der munder ud i en hvid stofledning. Diam. 46 x h 30 cm, 2595 kr., By Sandenholt.

Diva-sofa
Diva-sofaen er feminin og formerne er som taget ud af romantikken, de er venlige og lette at acceptere. Samtidig er der tænkt i nutidige proportioner, kvalitet og komfort, fortæller Niels Gammelgaard, der er designeren bag. Sofaen er betrukket med uldfilt i lys grå, og i de to puder sidder knapper i cognacfarvet læder, der matcher egetræsbenene. L 240 cm, 8999 kr., Idemøbler.

Collect 2013-kommode
Svenske A2’s fine Collect-serie er nu kommet i en ny version kaldet Collect 2013. Den har front af runde træstokke og fås både i en helt hvid version og en version i farver og striber. Designet har Anna Larsson og Sara Larsson stået for. H 119 x b 64 cm, 9220 kr., Casanova Møbler.

Baffi-kost
Den italienske designduo GamFratesi er gået i æstetisk rengøringsmode med kosten, der gør det lidt sjovere at feje gulvet. Kosten hedder Baffi og er fremstillet i træ med hestehår, og så skal den hænges op på væggen og ikke stilles på gulvet. 2324 kr., Swedese.

Bog
Bog, der sætter fokus på eventyrlige byboliger, der indretnings- mæssigt eller arkitektonisk skiller sig ud. Husene danner rammen for den kosmopolitiske familie, og de er fundet over hele kloden. 256 sider, 360 kr., Gestalten.

Frisbee-magasinholder og bord
Herman Cph er en ny dansk designvirksomhed med bare et halvt år på bagen. Det er ægteparret Helle Herman Mortensen og Jonas Herman Pedersen, der står bag, og de to designere har på kort tid opbygget en elegant og imponerende kollektion. Filosofien bag handler om at skabe møbler af gode materialer med et enkelt design, der bliver smukkere med tiden. Duoen har netop lanceret en række nye produkter. fx Frisbee-magasinholderen, der supplerer deres borde med de fine tynde stålben i samme serie. Borde fra 2500 kr. Magasinholderen koster 900 kr. Se kollektionen på hermancph.dk.

Code 27-sofa
Code 27 lyder umiddelbart som noget meget efterretningshemmeligt, men faktisk er det bare navnet på en ny møbelserie fra svenske Blå Station. Bag designet af de enkle trådmøbler med de komfortable puder står Stefan Borselius og Johan Lindau. Systemet er baseret på moduler, der kan sammensættes efter behov, så du både kan få et lille tæt møbel og en kæmpe flyder. Rammen er fremstillet i stål, og hynderne fås enten med læder- eller tekstilbetræk. 2-personers sofa 24.375 kr., Niels Kilian.

J64-stol
Bag den relancerede J64-stol står Ejvind A. Johansson (1923-2002), der var møbelsnedker og blev leder af FDB’s berømte møbeltegnestue efter henholdsvis Børge Mogensen og Poul M. Volther. Stolen fremstår som en blanding af japansk minimalisme og enkle nordiske linjer. En stil, som i dag går under betegnelsen Nordic Zen. Fremstillet i lakeret bøg, 2469 kr., Fredericia Furniture.

Lemon-stol
“Som det friske indre af en citrusfrugt åbner LEMON-stolen sig med sin riflede indvendige quiltning og tilbyder en behagelig siddekomfort takket være sin let forhøjede ryg og de blødt kurvede armlæn.” Sådan lyder producentens egen beskrivelse af den nye loungestol Lemon designet af duoen Johannes Foersom og Peter Hiort Lorenzen. Stolen fås med betræk i enten tekstil eller læder og fås med ben i egetræ eller på ståldrejefod. Fra 10.100 kr., Erik Jørgensen.

Freisti-sofa
Danske Anders Nørgaard har gennem nogle år designet møbler for det tyske brand Freisteil, der er et underbrand til Rolf Benz. Den nye model Freistil 175 består af forskellige moduler, der kan sammensættes efter behov. Endnu ikke prissat, Illums Bolighus.

Leaf-lampe
The Leaf lamp er designet af australske Peter Schumacher, der har brugt en ægte birkestamme som base for den stemningsfulde filtlampe, der miner træløv. Lampen kræver en loftshøjde på minimum 3,7 meter, men så får man også en stemning af skov og lys ind i hallen. Fra 58.420 kr., Green Furniture Sweden.

Moonlanding-sofabord
Livingture er et spritnyt designfirma fra Aarhus, og deres første design er det vellykkede sofabord Moonlanding, hvor tre ben i træ griber om en plade i linoleum. Bordet er minimalistisk og enkelt med referencer til 1960’erne og designet af Lars Gøsta Rold. Fås i to størrelser: Diam. 70 cm eller 90 cm, Det lille koster 5900 kr., og det store 6900 kr., Livingture.

Lucky-stol
Lucky er designet af Martin Ballendat for Tonon. Stolen med det fine smil er fremstillet i formstøbt polyurehan, og stolen fås i et væld af farver og forskellige ben i metal eller træ. Fra 2900 kr., LivingDezigns.

Poster-lampe
Det er det klassiske pap-plakatrør, der har inspireret TAF Architects til lampen Poster. Lampen er fremstillet i aluminium og har indbygget LED, der kan lyse op i mindst 50.000 timer. L 125 cm, 7995 kr., Zero Lighting.

Viggo-stol
Shaping Your Day er en designkonstellation, der udgøres af parret Karina Mencke og Marcus Vagnby. Deres nye stol Viggo består af to træskaller, der sat sammen både giver stolen komfort og sit helt eget visuelle udtryk. De to skaller er sat sammen med en enkelt messingskrue, og stolen fås både helt i træ eller med polstret sæde og ryg. Fra 3500 kr., FuzzyLab.

Relaterede Artikler