17 designnyheder

Naturlige cirkler, ledninger i sokken og en gyngende fornøjelse ...

PH 5 Contemporary

© bobedre.dk

er navnet på et nyt farvekoncept til den legendariske designklassiker. Lampen har fået et facelift, så den matcher tidens farver og tendenser fra den blide og bløde skala fra hvid/rosa og rosa/grøn til den mere maskuline og rå stil med armygrøn/mørk grå og mørk grå/turkis. Alle farvevarianter er i en mat overflade. 4495 kr., Louis Poulsen.

Box

© bobedre.dk

Designfirmaet 365° North står bag denne enkle og stilfulde modulsofa med navnet Box. Den produceres af Wendelbo Møbel Design og fås i et væld af kombinationer. Den viste model med betræk i tekstil koster 23.900 kr., Wendelbo.

Carl Hansen & Søn

© bobedre.dk

har lige åbnet et af landets mest inspirerende showrooms. I den nye toetagers butik i Bredgade 21 i København kan man se noget af det ypperste inden for klassisk dansk møbelhåndværk fra mestre som Hans J. Wegner, Kaare Klint og Mogens Koch samt tilbehør fra Kähler og Georg Jensen og lamper fra Le Klint.

Circle

© bobedre.dk

Designduoen Blum & Balle (Henrik Blum og Rune Balle) står bag det nye og enkle sidebord Circle. Bordet fås i to størrelser: diam. 57 eller diam. 67 cm, i bøg eller eg, fra 3000 kr., Getama.

Twigs

© bobedre.dk

Twigs er en lampe, hvor designeren Adam Sandenholt har sat en masse små stykker træ sammen, så de til sidst danner en lampe, der lægger sig fint i slipstrømmen af den nordiske bølge, hvor design er fremstillet i hånden af naturlige og gerne bæredygtige materialer. H 70 cm, 3499 kr., By Sandenholt.

Cable socks

© bobedre.dk

Disse fine strikkede Cable Socks er designet af Jonathan Prestwich for hollandske Arco som et sjovt alternativ til mere traditionelle kabelskinner. Fås i tre størrelser fra 569 kr., Witehauz.

Melt

© bobedre.dk

Designduoen FurnID har skabt et nyt bord, hvor benene ifølge designerne selv skal fremstå som om de nærmest løber ud af pladen. Bordet hedder Melt, fås i fire størrelser i monokromt hvid og er frem- stillet i laminat og aluminium. Fra b 110 x l 180 cm, 6660 kr., Fredericia.

Fabula Living

© bobedre.dk

Den prisvindende tekstilkunstner Lisbet Friis, der udstiller både i Danmark og udlandet og har designet og trykt tekstiler til fx Kongeskibet Dannebrog, har stået for en ny tæppekollektion for Fabula Living. - Ønsket var at forene den orientalske kelim med det nordiske kludetæppe - at blande de håndværksmæssige traditioner. Farverne er varme og stærke med afsæt i antikke kelimtæpper, fortæller Lisbet Friis om kollektionen, der består af otte farveserier. Fx 80 x 240 cm, fra 1499 kr., Fabula Living.

Særlig Røde Kors sangfugl

© bobedre.dk

Kay Bojesens populære sangfugl er kommet i en særlig Røde Kors-udgave i hvid og rød, der skal bidrage til at hjælpe dem i særlig nød. De hvide fugle med røde ben og rødt næb er lavet i Røde Kors’ egne farver, og for hver fugl, der bliver solgt, giver Kay Bojesen Denmark et bidrag til Dansk Røde Kors. Det betyder, at når alle de rød-hvide fugle er solgt, vil Dansk Røde Kors modtage en uden tvivl tiltrængt check. 499,95 kr., Kay Bojesen Denmark.

Achitecture Now!

© bobedre.dk

Den tredje udgave af den populære serie Architecture Now! Houses af Philip Jodidio tager læseren med på en ny tur rundt i verden til de mest spektakulære huse fra alle verdensdele. 416 sider, 399,90 kr., Taschen.

Hide

© bobedre.dk

Bordet Hide handler ifølge WIS Design om kabler, kabler og atter kabler. Vi er nødt til at forholde os til ledninger og kabler hver eneste dag, og dette irritationsmoment har designerne taget til sig og forsøgt at få noget smukt ud af. Hide er fremstillet af træ, metal og tekstilreb. Fås i sort og rød. Pris endnu ikke fastsat, Karl Andersson.

Orient

© bobedre.dk

Orient er fremstillet i kobber og rosentræ. Designet er fra 1963, og nu har Lightyears sat lampen i produktion igen. Den fås i to størrelser: diam. 22,5 cm og diam. 34 cm, 2495 kr./3795 kr., Lightyears.

Landlige lamper

© bobedre.dk

Disse fine lamper er skabt af Note Design Studio, som har ladet sig inspirere af de kornsiloer, man ser på landet. Det er en minimalistisk pendel med at industrielt strejf. Fås i hvid, sort, gul og grøn. Diam. 15 x h 23,5 cm, pris ikke fastsat., Zero Lighting.

Joy

© bobedre.dk

Gyngestolen er blevet hot igen, og Joy er det forventningsfulde navn på det seneste eksemplar fra A2. Stolen, der ikke længere kun er skabt til verandaen, når livet går på hæld, er fremstillet i et moderne og rent formsprog. Træ møder læder og farverige puder i Sara Larssons design. Fra 14.080 kr., Nord Copenhagen.

Key

© bobedre.dk

Den danske designduo GamFratesi har skabt det lille enkle sidebord, Key, med rund træplade og metalben. Det fås helt i sort eller med plade i natur med sorte ben. 1500 kr., One Nordic Company.

Bindesbøll

© bobedre.dk

Gottlieb Bindesbøll (1800-1856) var ikke kun Danmarks første moderne arkitekt. Han var også en af de bedste. Peter Thule Kristensen står bag en ny bog, der blænder op for de mest kendte bygninger som Thorvaldsens Museum,
Brumleby og Landbohøjskolen men også mindre kendte - og lige så fantastiske værker; herregårde, hospitaler, møbler osv., 496 sider, 580 kr., Arkitektens Forlag.

Metod

© bobedre.dk

Svenske Ikea har gennem de senere år haft stor succes med deres køkkener. Nu har den svenske møbelgigant lanceret deres helt nye køkkenkoncept Metod, som erstatter de gamle linjer og tilbyder mange flere muligheder. Med Metod har Ikea med egne ord flyttet grænserne for, hvad man kan gøre med et køkken. Takket være sænkede sokler og muligheden for at eksperimente endnu mere end tidligere med skuffernes placering kan man skabe løsninger, som i højere grad lever op til individuelle behov og udtryk. Noget nyt er også vægmonterede skinner, som gør det nemmere at sætte køkkenet op. Se mere på ikeametod.se/dk/

© bobedre.dk

null

Relaterede Artikler