15 designprodukter

Let som en sommerfugl, fleksibelt flip og Arne Jacobsens Paris.

Butterfly

er en ny serie stole skabt af designeren Niels Gammelgaard. Stolene er fremstillet i bæredygtige nordiske træsorter som eg, bøg og ahorn og kan sammensættes i flere kombinationer med forskellige understel og overflader samt i forskelligt polstrede udgaver. Stolen fås også med armlæn. Fra 1744 kr., Magnus Olesen.

S3

skabet er indbegrebet af godt traditionelt håndværk. Det er designet af byKATO og produceret i massivt træ med tapsamlinger, drejede ben med messingkraver og skufferammer i massivt træ. Inspirationen er hentet fra de danske klassikere, men er tilsat et moderne twist. Fås i massiv eg eller valnød i enten flerfarvet (som på billedet) eller i hvid. B 131 x d 43 x h 132 cm, fra 23.900 kr., Brødrene Andersen

Green Architecture Now

Arkitektur i det grønne. Hensyntagen til miljøet og bæredygtighed er altafgørende blandt arkitekter. Green Architecture Now går på opdag-else i de bygninger i verden, hvor æstetik og energi-effektivitet går op i en højere enhed. Bygningerne i bogen er tegnet af arkitektoniske pionerer som Tadao Ando, Shigeru Ban, Diller Scofidio + Renfro, Zaha Hadid med flere. 320 sider, 100 kr., Taschen.

Legato

Designduoen Rikke Hagen og Andreas Lund skabte Legato-skrivebordet til den aktuelle Snedkernes Efterårsudstiling på Designmuseum Danmark. Og deres kombinerede skrivebord og opbevaringsmøbel kan nu bestilles hos Garde Hvalsøe, 28.000 kr.

Metallisk lys

Ny lampeserie fra Créton Maison i messing. Fås som pendel, bord- eller gulvlampe og koster fra 299 kr., Sinnerup.

CH88

I anledning af 100-året for Hans J. Wegners fødsel sættes stolen CH88 for første gang i produktion. Stolen fra 1955 blev vist på udstillingen H55 i Helsingborg og er en af de få stole, hvor Wegner kombinerede træ og stål. Prisen starter ved 2586 kr. i en udgave i sæbebehandlet bøg uden polstring, Carl Hansen & Søn.

Flip

Den britiske designer Simon Pengelly står bag lampen Flip for italienske Foscarini. Den lysende vægskulptur har en skærm, der kan justeres størrelsemæssigt, hvilket ændrer lyset, og drejes i forskellige retninger. Endnu ikke prissat. CasaGroup.

Ny designoplevelse

Kolding Hotel Apartments har fået en designmæssig overhaling. Stedets 84 arkitekttegnede lejligheder ligger i huse med forskellig geometrisk form, og stedet har nu fået ny indretning og ny grafisk identitet med fokus på nordisk design. Se mere på kolding-byferie.dk

UP

EO Denmark er et nyt designfirma, der har introduceret det fine bord UP. Designet er superenkelt og skåret ind til benet og lægger sig på den måde godt op af de klassiske designtraditioner. Det er fremstillet i eg og fås i fem størrelser fra l 140 x d 70 x h 73 cm, til 10.550 kr., EO Denmark.

Plus

er navnet på denne asymmetriske loftslampe designet af X. Claramunt og M. de Mas for spanske Vibia. Den er fremstillet i akryl med indbygget LED. Fra diam. 35 cm, fra 2813 kr., Conceptlight.

Smile

Ilva er på vej med deres forårsnyheder, som er i butikkerne fra marts. En af nyhederne er den 50’er-inspirerede Smile-sofa. 3-pers. i lysegrå stof med lysegrå knapper og ben i ask, L 216 x b 91 cm, 6999 kr., Ilva.

Paris

Arne Jacobsen designede sin allerførste stol i 1925 på et tidspunkt, hvor han ville være kunstner og studerede på Kunstakademiet i København. Han deltog i udstillingen Paris Art Deco Fair, Exposition Internationale des Arts Décoratifs, og vandt sølvmedalje for denne stol i rattan. Og siden kan man med sindsro sige, at møbeldesign blev hans skæbne. Nu er stolen Paris sat i produktion igen. 7995 kr., Sika Design.

Wall System

Italienske Antonio Citterio står bag en ny serie væglamper kaldet Wall System. Den består af seks forskellige modeller med indbygget LED. Fås i hvid, sort eller krom. Fra 1880 kr., Flos.

LC4

Tidløs klassiker i nye rober Italienske Cassina og franske Louis Vuitton er gået sammen om at skabe en limited edition-udgave af klassikeren LC4. Den smukke chaiselong, som i sin tid blev skabt af designerne Le Corbusier, Pierre Jeanneret og Charlotte Perriand, bliver fremstillet i 1000 eksemplarer. Den koster 60.500 kr. og forhandles hos Paustian i København og Aarhus.

Y Chair

Britiske Tom Dixon står bag den nye Y Chair, der ikke overraskende er opkaldt efter dens form. Skallen er udført i sprøjtestøbt glasfiberarmeret nylon, som gør den ekstremt robust. Formen er blevet til med henblik på at skabe en ergonomisk, fleksibel stol. Den kan stables og giver støtte til lænd og skulderblade samt ekstra plads til rygsøjlen. Fra 2950 kr., Roomstore.