Et kunststykke af et hus

I fem år har arkitekt Jan Henrik Jansen hver uge kørt sin bil til den maleriske ø Møn, for at tage udfordringen op med et sommerhusprojekt i særklasse. Vi har med en arkitekt at gøre, som selvfølgelig kan tegne, men også bygge selv. Han fandt, efter længere tids søgen, grunden tilbage i 2006, hvorpå der var et tilgroet og kedeligt gas-betonhus, som kaldte på et gevaldigt løft. Den opgave kastede Jan Henrik Jansen sig ud i, brugte to år på forskønnelsen, skar grunden over, hvilket efterlod en lille mageløs naturperle – en tilbagetrukket og hemmelighedsfuld koteletgrund på 1500 kvadratmeter, som også kaldte på Jan Henriks opmærksomhed og kreativitet. Dette eventyrlige guldalderlandskab med enge, dam, små lunde og skov skulle forkæles med et skræddersyet sommerhus til familien, et hus som kunne smelte ind i omgivelserne og med sine organiske former i forskellige højder, tilpasse sig grundens terræn. Huset blev døbt ”Birkedal”.

Der er store fordele ved at være sin egen bygherre, arkitekt og arbejdsmand. Tre i én. Det er en længere proces, men der var god tid til at forene formgivning og byggeri, hvilket gav nogle muligheder ud i ekstremerne. I startfasen tog Jan Henrik udgangspunkt i den prototype, han havde tegnet af den saunabygning, som skulle stå særskilt på grunden – her boede han over en længere periode under byggefasen. Mærkede lys og stemninger. Byggede, tegnede, byggede, tegnede – en god kombination, som gav et væld af muligheder og god tid til den kreative proces. Hvor man normalt lægger tegnebrættet væk, når byggeriet skydes i gang, opstod der her konstant nye muligheder.

– Jeg føler, at det har været et kæmpe privilegium at kunne udfordre mig selv så intenst i de fem år, byggeriet stod på. Jeg kan simpelthen ikke lade være, og i hvert nyt husprojekt kaster jeg mig ud i nye avancerede former og konstruktioner. Som i huset her. Det er både en fornøjelse og en belastning – på den gode måde, for jeg giver mit fag en gymnastiktime, hvor alle redskaber er taget i brug. Sådan er jeg bare, og jeg tør ryste bøtten med de klassiske valg godt og grundigt, fortæller Jan Henrik.

BILLEDE Terrassen er et kunststykke uden  lige og åbner husets facade op mod de 70 Himalaya-birketræer, som arkitekten selv har plantet på grunden, og som skal vokse sig ”ind i” huset – en birk som ikke bliver så høj og med en meget karakteristisk hvid stamme. Heraf navnet på huset,”Birkedal”.

Han håber da også, at han kan inspirere andre med sine huse. Dette sommerhus er også bygget med udlån som formål, så mange mennesker får mulighed for at opleve disse helt særlige rammer.

Som gæst i huset oplever man de forskellige udtryk og stemninger i hvert af de cirkulære rum, som er adskilt i forskellige niveauer. Flere små huse under samme tag. Valget af interiør og indretningen er dæmpet og elegant underspillet. Det er de cirkulære former og vinduernes dekorative betydning, som har den altoverskyggende rolle i huset. Det er dét, man overvældes af. Den dominerende og hypnotiserende udsigt – her er alle malerier på væggene sparet væk.

– Mange ville måske vælge de store glasfacader, hvor lyset bare kunne vælte ind. Det har jeg ikke gjort her. Lyset er omhyggeligt tilrettelagt, og lyskeglerne er store som små. Det er lidt tænkt som at kunne opleve et lille lysskulpturelt teaterstykke ved at bevæge sig rundt i huset. Jeg har selv tegnet næsten alle de (få) møbler, der er i huset, for at få den helt rigtige form og det rette udtryk. Lige i dette byggeprojekt, er det firkantede look ikke velkomment. Jeg har brugt meget få materialer, bl.a. en indvendig egetræsbeklædning, som giver et varmt foer, hvid maling og den gyldne messing ... ellers blot al den herlighed fra naturen, som helt gratis vælter ind i huset, fortæller Jan Henrik.

Gulvet er helt særligt. Det er hvide afrundede strandsten, som nærmest er zoneterapi for fødderne, og det giver fornemmelsen af at gå på stranden langs de hvide klipper, som kendetegner Møn. Og så er der i øvrigt også indlagt varme i gulvet.

Huset er udvendig beklædt med granrafter, som man normalt vil bruge til raftehegn. Jan Henrik kalder dem for juletræsstammer.

De står ubehandlede og er derfor patineret til en grå nuance, der dog er under konstant forandring, idet barken efterhånden skaller af i små flager.

BILLEDE Så flot kan et hus bygges ind i naturen. Det afrundede strandstens-gulv indenfor fusionerer med den rå markstens-terrasse, som glider over i trædesten til køkken-alrummets dør. En fin overgang mellem ude- og inderum. Bregner og græsser kæler med facaden og forlænger naturen helt hen til huset.

Indvendigt er væggene beklædt med en træbeklædning malet hvid. Denne beklædning er monteret som ”en-på-to-beklædning”, der normalt anvendes udvendigt. Her er den valgt for at understrege de cirkulære former, ved at det skiftende dagslys kaster skygger på den reliefagtige overflade. De hvide nuancer er valgt for at fremhæve naturens farver udenfor, som igennem de markante karnapper fremstår som malerier på de hvide vægge.

Møbler og inventar er udført i olieret egetræ for at skabe en blød og varm kontrast til den hvide ramme. Det samme var grunden til at bruge ubehandlet messing i køkkenet og i badeværelserne.

Især når man tager udfordringen op med de cirkulære former, kan man komme ud i nogle bygningsmæssige problemstillinger, hvor ærmerne skal rulles helt op, og hvor alle løsninger er modelleret og tænkt helt ned i detaljen. Hvordan i alverden bygger man fx en rund trævæg? Jan Henrik har lært alt det byggetekniske ved ”learning by doing-princippet”. Da han var ung, gik han altid i gang med et byggeprojekt i forældrenes hus – når de ikke var hjemme. Og senere hen under uddannelsen til arkitekt arbejdede han sideløbende på en byggeplads for at bruge hænderne og skabe forståelse af byggeriets tilblivelse. Og med sommerhuset ”Birkedal” har han kastet sig ud i en spændende arkitektonisk maraton og er kommet flot i mål. Man skal lede længe efter sådan et fandenivoldsk projekt med så meget passion for detaljen.

BILLEDE Det lille vindue er højt placeret og bliver kaldt for et solnedgangsvindue. Endnu én af de mange fine detaljer, som arkitekten har tænkt ind i huset. Man kan sagtens forestille sig det smukke gyldne lysstrejf, der trænger ind. For arkitekten handler det ikke om at få et brag af et lys ind, men om lækre og kontrollerede lysdetaljer. Den halvrunde sofa er også arkitektens eget design, betrukket med cognacfarvet læder. Taburet fra Applicata. Gæt selv hvor, fjernsynet er.

Sidder man i stuens karnap, har man nok fundet det bedste spot i huset!

Så får man vist ikke en smukkere udsigt, når man vågner! Alle senge i de tre soveværelser har arkitekten selv designet og bygget sammen med karnappen, som er svejset sammen til én stor kasse af Corten-stål.

Sengene har alle høje gavle, hvor der på bagsiden er indbygget et praktisk bord. Den dybe vindueskarnap giver på hyggelig vis plads til fødderne, mageløs udsigt  fra hovedpuden og lukker samtidig nysgerrige naboblikke ude. Alt er tænkt ned i detaljen. De islandske lammeskind ligger flere steder i huset.

Alle mellemrum i huset er udnyttet til opbevaring i skjulte skabe.

Alle detaljer er tænkt med store armbevægelser i køkken-alrummet, men pakket ind i et enkelt visuelt udtryk, hvor de travle bymennesker hurtigt falder til ro. Køkkenøen af messing bliver oplyst af et smukt solstrejf fra ovenlysvinduet. Hårde hvidevarer, teknik, mad og kopper gemmer sig i de skjulte indbyggede buede skabe. Frandsen Ball-pendlerne hænger i hele huset og er valgt i den blanke udgave for at give en markant spejleffekt. Brændeovnen fra Rais kan opleves både fra køkkenet og stuen.

En særlig detalje er karnappen, som har en lavere loftshøjde og giver en intim og hyggelig fornemmelse af et rum i rummet.

Spisebordet er tegnet til køkken-alrummet og arkitekten ser det ikke som et møbel, men snarere som en del af huset. Stolene er af Hans J. Wegner og har givet inspiration til spisebordets design.

De to baderum i huset ligner hinanden og fremstår med samme rolige og varme materialevalg som i resten af huset. Det ene har dog badekar, og det andet har bruseplads med en dekorativt og funktionel messingplade, som sikrer at vandet bliver der, hvor det skal. Armatur, som i køkkenet, er fra Zeromix – et bæredygtigt valg, da det ikke indeholder bly. Håndvaske fra Ideal Standard. Spejlene er selvfølgelig runde og er selvgjorte.