Havet spiller hovedrollen

Ønsket om første parket til havets og himlens skuespil blev omdrejningspunktet, da arkitekt Bo Ramlyng skulle tegne sit eget fritidshus.

© John Bendtsen

Bo Ramlyngs hus ligger på en skrænt, helt derude hvor vestenvinden får ruderne til at svaj, og kun fyrretræer og marehalm gider slå rødder. Der er 20 meter næsten lodret ned til vandet i det naturskønne område nord for Liseleje, og sommerhusejere måtte før i tiden konstant leve med frygten for, at deres hus var skvattet i havet, næste gang de kom. Hverken fra vejen eller stranden får man øje på huset, og ser man kun indgangspartiet, syner det helt bevidst af ingen ting. Efter turen gennem husets gang er der panoramaudsigt for alle pengene, når døren til stuen åbnes. Naturen er mere end velkommen indenfor.

Bo Ramlyng og hans kone, Rikke, der er tøj- og bildesigner, var netop vendt hjem efter mange års udlandsophold, senest fire år i Japan, da de i 1996 købte grunden, hvis oprindelige sommerhus var delvist spist af havet.

© John Bendtsen

Huset er bygget i sortpudsede mursten og har alu-vinduesrammer for at undgå vedligeholdelse

© John Bendtsen

Indgangspartiet syner ikke af meget, men når man åbner døren for enden af gangen, er udsigten overvældende

© John Bendtsen

Hovedparten af de ca. 100 kvadratmeter består af ét stort opholdsrum ud mod havsiden. Rummet fungerer som både stue, køkken og arbejdsrum, og generelt er fritidshuset indrettet med kun det allermest nødvendige

© John Bendtsen

Modulerne har ingen greb, men åbnes ved at stikke fingrene ned i rillen mellem skufferne

© John Bendtsen

Pejsen er centralt placeret i stuen

© John Bendtsen

Husets store rum er både køkken, stue og arbejdsplads Bag rummet ligger de to soveværelser. Ligegyldigt hvor man står, har man en storslået udsigt over vandet. Over bordet hænger Verner Pantons Moon Lamp fra 1960

© John Bendtsen

Havet spiller hovedrollen ønsket om første parket til havets og himlens skuespil blev omdrejningspunktet, da arkitekt Bo Ramlyng skulle tegne sit eget fritidshus. Huset står helt rent - unødvendig pynt er skrællet væk for at give familien ro til at nyde naturens gang ved kysten i Nordsjælland

Relaterede Artikler