Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Til tops i verden

I den lille by Løgten nord for Aarhus er en gammel kornsilo blevet ombygget, så den nu rummer 21 lejligheder.

© Gert Skærlund Andersen

Helt øverst oppe - på 11. etage - bor Margit og Tonny Rasmussen. Ovenover ligger kun den store tagterrasse med 360-graders-udsigt over landskabet med Mols Bjerge bag Kalø Vig og Aarhus Bugt og i horisonten Samsø.

Siloetten er det dobbelttydige navn på det ombyggede, gamle siloanlæg, der strækker sig mod himlen i Løgten nord for Aarhus. Hér er det nedlagte silokompleks omdannet til 21 boliger af så høj kvalitet, at byggeriet sidste år blev kåret til verdens bedste boligbyggeri.

Det er Arkitektfirmaet C. F. Møller og Christian Carlsen Arkitektfirma, der har tegnet Siloetten, hvor selve den gamle silo indeholder trapperum og elevator og danner base for en fælles tagterrasse.

© Gert Skærlund Andersen

Opbygningen af siloetten er ifølge arkitekterne af samme princip som et træ, hvor boligerne, som grene fra stammen, rækker ud i lyset.

© Gert Skærlund Andersen

Lejlighederne er placeret på en måde, så de ikke skygger for hinanden, hvilket sikrer udsigten fra alle boligerne.

© Gert Skærlund Andersen

Det store opholdsrum ligger i hele facadens længde med køkken-alrum til højre og en opholdsdel med sofahjørne til den anden side. Køkkenet er fra Unoform og hvidmalet med bordplade i hvid corian. Vaskedelen er monteret i den frie del, mens kogepladen er monteret i sektionen mod væggen af hensyn til aftrækket. Hen over køkkenøen hænger en række Caravaggio-pendler fra Lightyears med sorte skærme og røde ledninger, der går i dialog med den røde Ægget-stol fra Fritz Hansen i hjørnet.

© Gert Skærlund Andersen

Det er umuligt at blive træt af den bjergtagende udsigt fra altanen på 11. etage. Herfra kan man se Aarhus-bugten, Mols Bjerge og på en klar dag helt til Samsø.

© Gert Skærlund Andersen

Klinkerne på gulvet i gangen går igen på badeværelset. Aluminiumsbænken, der kan klappes op, er fra Excel.

© Gert Skærlund Andersen

På Siloettens top ligger den fælles tagterasse, og bedre udsigt finder man ikke mange steder i Danmark.

© Gert Skærlund Andersen

Opholdsafdelingen, her set fra køkkenet Den grønne filtkurv er fra Muuto, og det eneste farvestrålende maleri i lejligheden er af den polske kunstner Witold Stypas. Langs væggen med tv’et og modsat har man anvendt Paustians 2R-moduler til frasætning og opbevaring. Man mangler jo vindueskarme i denne type bolig med vinduer fra loft til gulv!

© Gert Skærlund Andersen

Det store badeværelse bag soveværelset. Gulvbelægningen i den brunlige klinke fra mellemgangen er også brugt her. På samme måde som i gæstebadeværelset er den anvendt både på gulvet og op ad væggen. Kun i selve brusenichen er der opsat hvide fliser. Sanitet er fra Duravit.

© Gert Skærlund Andersen

Alle lejligheder har mindst én privat altan med gulv i olieret træ og rækværk i stål med hærdet glas.

Relaterede Artikler