Kosmopolittens pied-à-terre i Hellerup

Hvordan indretter man sig, når ordet hjem faktisk dækker over flere adresser i flere lande? Ulrik Garde Due valgte i Danmark en funkisinspireret treværelses lejlighed med fri udsigt til byen og havet.

© Mads Mogensen

Da Ulrik Garde Due for et år siden fik jobbet som direktør for designfirmaet Georg Jensen, var det en drøm, der gik i opfyldelse. Både karrieremæssigt – og privat. Ulrik Garde Due har altid haft et godt øje til mulighederne i Den Gamle Dame, som han kærligt kalder sin nye arbejdsplads. Og da han gerne ville tilbringe mere tid i Danmark, hvor han stadig har sin far, var springet fra jobbet som næstkommanderende i det globale luksusbrand Burberry til førstemand i sølvsmedjen på Frederiksberg slet ikke så stort.

Siden Ulrik Garde Due som 21-årig forlod Danmark, har han skabt en international karriere i globale luksusbrands og har haft adresse i Tokyo, New York, Paris og senest i London, hvor han var med til at genoplive Burberry og sikre, at de engelske tern igen blev en succes –i modebilledet og økonomisk.

© Mads Mogensen

Fra næsten hele lejligheden er der udsigt til Øresund. Det store maleri af den tyske kunstner Günther Förg trækker havets blå farve ind i rummet. Galerie Mikael Andersen repræsenterer Förg i Danmark. De store gulvstager er designet af Søren Georg Jensen.

© Mads Mogensen

Ulrik Garde Due

© Mads Mogensen

Danske klassikere er omdrejningspunktet i lejlighedens stue, der får lys fra to tagterrasser og rytterlys i taget. Det højglanspolerede og knaldrøde skrivebord er af Bodil Kjær, og over det hænger grafiske billeder af designeren Henning Koppel. Ikea-sofaen indgår i uhøjtidelig og vellykket symbiose med en Louis Vuitton-kuffert og Svanen af Arne Jacobsen. Burberry-puderne minder ejeren om hans tidligere job.

© Mads Mogensen

Køkkenet i elmetræ er placeret i en niche, der binder stue og spisestue sammen i et stort rum. Grupper af farvede glas, børnetegninger, stål og sølv giver humor og farve til de rene linjer.

© Mads Mogensen

Over hvide Montanareoler hænger to fotografier af Astrid Kruse Jensen – samme kunstner udsmykker også Georg Jensens imponerende butik The Danish Home i Københavns Lufthavn.

© Mads Mogensen

Børnetegningens glade farver bliver understreget af glaskunstneren Darryle Hinz’ vaser.

© Mads Mogensen

Centralt placeret alle de steder, som Ulrik Garde Due kalder sine hjem, står en pejs eller en brændeovn.

© Mads Mogensen

Elevatoren går direkte op til lejligheden. I nichen med det smukke lysindfald står en skulptur af Sonja Ferlov Mancoba flankeret af Ulriks speedscaters, der bruges så ofte som muligt.

© Mads Mogensen

Et af Georg Jensens mesterstykker er champagnekøleren i sølv, som her er sat sammen med en sølvkande og bagest den nye ståludgave af “Den Gravide And“. Held og lykke-frøen er af Allen Therkelsen for Royal Copenhagen.

© Mads Mogensen

Jesper Christiansen står for det farvestrålende maleri i gangen ind til lejlighedens to soveværelser. Syverstolen i læder er behagelig at sidde på i mange timer. Bordet er et Piano Table fra Haslev Møbelsnedkeri.

© Mads Mogensen

Uhøjtideligt stilleben af strandskaller fra Normandiet og et klovneportræt af Henry Heerup.

© Mads Mogensen

Mønstermikset i soveværelset går op i en højere enhed. Tæppets farver går igen i sengetæppet og vægtæppet fra Mougins i Sydfrankrig. Læg mærke til de to uens sengelamper, der bryder symmetrien.

© Mads Mogensen

Lejligheden har to badeværelser. Det private ligger i direkte forlængelse af soveværelset og er både maskulint og minimalistisk.

© Mads Mogensen

Vasen Flore fremstilles i stål og er designet af newyorkeren Todd Bratcher – han er netop udnævnt til Georg Jensens nye kreative direktør, og opgaven bliver at bringe Georg Jensens design ind i fremtiden – med respekt og forståelse for historien og rødderne.

© Mads Mogensen

Ulrik Garde Dues fortrukne ur er Koppel Chronograph – designet med udgangspunkt i det legendariske og nyskabende ur, som Henning Koppel designede i 1978. På natbordet ligger også et lille udvalg af Georg Jensens manchetknapper i både sølv og stål. De små, sorte maguerit-manchetknapper er specialfremstillede og er således ikke en del af sortimentet.

© Mads Mogensen

Ulrik Garde Due er inkarneret udemenneske. Når tiden ikke tillader pauser – enten på sejlbåden i Skovshoved eller i form af løbe- og rulleskøjteture langs Øresund – er altanen en god erstatning.

Relaterede Artikler