Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Fra husets 1. sal til studiebolig

Familien har valgt at indrette en fuldt udstyret studiebolig på deres 1. sal – da de yngstes S.U. ikke rækker langt til husleje i Aarhus.

Ungdomshybel på første

Hej Lone,

Vi bor et godt stykke udenfor Århus i et stort hus fra 50´erne med en stor førstesal indrettet til værelsesafdeling med kæmpe soveværelse, to mindre værelser, et stort bad og en ekstra sofastue. Nedenunder 3 stuer, kontor/gæsteværelse, køkken, bryggers og bad.

Vores børn er nu næsten voksne, så familien har andre behov og vi kunne derfor godt bruge pladsen på en mere hensigtsmæssig måde, - for eksempel ved at indrette førstesalen til de unge studerende, så de har en billig bolig de næste år. Vi kan så flyttes nedenunder hvor vi kan indrette os med mindre plads i gæsteværelset.

Vi kan ikke helt se hvordan vi både får skabt to nogenlunde ens værelser OG får plads til et lille køkken, men vi håber at du bedre kan overskue mulighederne.

Der er skrålofter som stiplet ind på plantegningen, så du kan forestille dig hvor de evt. vil begrænse ændringerne.

Hilsener fra familien Kold, Aarhus

Kære familie,

Det er en kæmpe hjælp for jeres unge at kunne blive hjemme mens de læser,- selvom de skal betale for kost og logí, så er det altid billigere hjemme og så skal de ikke ud på boligmarkedet, der bestemt ikke er for sarte sjæle, når man er op SU og studenterjob.

Det er sandt at der er rigeligt med plads på jeres førstesal, men der er meget uens dagslys.
Derfor foreslår jeg at I ændrer værelset med kvisten til et fælles køkken og etablerer et nyt værelse, der får et af de store glaspartier. På den måde bliver det gamle master bedroom og det nye værelse rimeligt ens i størrelse og ikke mindst udtryk.

Jeres gæsteværelse kan flytte ovenpå og indrettes i det mindste værelse, mens det manglende depot så kan indrettes i indhakket imellem trappe og køkken.

Vh Lone

© Lone Barslund. FØR

© Lone Barslund. EFTER

Relaterede Artikler